lørdag, marts 22, 2008

Færdig og færdig

Diamanter er færdig. Der gik knap 200 g tvinni til. Det har været et rigtig godt strikketøj, og tanken om at lave en version 2, ligger ikke helt fjernt. Specielt Lornas Lace, fra den helt vanvittig lækre butik The Loopy Ewe, trækker. Hold da op, der kan man så sidde og savle på rundtur i cyper lace.

Finuldsblusen er også færdig. Billedet er ikke så godt, men tror godt den kan fornemmes alligevel. Ærmerne er blevet lidt for lange, men den har stor set hængt på mig lige siden den blev færdig til rokketræffet i Rinkenæs de 9. marts. Det er

som sagt finuld, og garnet er fra en eller anden økologisk gård i Egtved. Kan ikke huske hvad butikken hedder. Det står heller ikke på opskriften, men det er noget rigtig lækkert garn, som der var fremvisning af på strikkecafé sidste år i marts - tror jeg nok det var.
Mht. rokketræffet, så var det meget meget hyggeligt. Fine rammer til sådan et arrangement på Rinkenæs efterskole. Gymnastiksalen var fyldt med spindende kvinder og en rokkedoktor. Der blev spundet af fibre så forskellige som cashmereuld uuuhhhh ha (lækkert), silke, bambus og råuld med det hele (næsten da). Der var en sprit ny Traveller Ashford rok, som jeg næsten ikke kunne få øjnene fra, og mange andre forskelligeartede, store og små, der næsten lydløst susede derudaf i rasende fart.

søndag, marts 16, 2008

Tur til Vissenbjerg




på håndarbejdsmesse. Som altid en fornøjelse at se så mange uldne forretninger samlet. Det blev til flere indkøb, end jeg havde troet. Det eneste jeg havde i tankerne var bobiner til rokken og splitter til spolestativet. Glemte helt splitterne, men fik da fat i en måletræklods til at måle løbelængde på garnet. Derudover blev det til ærmeling fra Geilsk + garnkort fra samme. Nogle nålefiltede sager til at lave uldne "karameller" af, et par småsager fra Kastanjestrik og så Junik garn - åååååååeeehh det fra Færøerne, købt hos Bente Rønberg. Ja, så tror jeg ikke at jeg har glemt noget. Dvs. kiggede også efter Noro garn, men det er altså så tykt. Kun Tante Grøn havde Silk Garden Lite, som er til p. 4 - 4,5 og kun i nogle farver jeg ikke har lyst til. Men men jeg har hørt at de får Noro sokkegarn til efteråret. Også Lund + Lund får det på et tidspunkt, så jeg må holde øje.

lørdag, marts 08, 2008

NEJ NEJ NEJ !!!

Jeg mangler ord til at udtrykke min vrede over mishandlingen af merinofår, som TV2 viste i de sene nyheder i går aftes. Jeg ved godt at der sker mange grusomheder i verden, både i forhold til mennesker og dyr, og at nogle australske fåreavlere, formentligt, håber jeg, tror jeg måske i min naivitet, behandler deres dyr med respekt og på en anstændig måde. Men det gør det ikke mere i orden at mishandle dyr. Det er RYSTENDE!!!!