lørdag, juli 10, 2010

Første garn på spolen


100 g merino/silke, ja det kan der være på en almindelig Majacraft spole. Det er altså ret godt synes jeg. Ikke fordi det er alfa og omega at der kan være meget, men det er faktisk rart, og gad vide hvad der så kan være på en jumbospole :-)
Da det endnu var i uldtop tilstand lignede det grangiveligt rabarbergrød. Det gør det ikke rigtigt mere. Faktisk næsten lidt kedeligt, men lad gå. Det skal jo nok finde anvendelse på et tidspunkt.

Så er her mit forsøg på at fremstille et tykt enkelttråds garn. Rent faktisk mit andet eksperiment udi Art Yarn, hvis jeg må være så fri. Det lyder så fornemt Art Yarn, men meget bedre en oversættelsen - kunst garn - næe nej så hellere det engelske navn da.
Men det er altså IKKE nemt, hvad man ellers skulle tro. Man, eller jeg skal hele tiden koncentrere sig om at det skal være tykt. Heldigvis er der så mange gear på min Suzie, så det hjælper noget, sådan at man kan køre langsomt og hænderne kan nå at følge med, selvom benene "cykler" med vanlig hastighed.
Ja nu har jeg efterhånden lært hende at kende, og jeg kan kun sige - begejstringen vil ingen ende tage :-)))
Vil da også lige vise mit første forsøg på art yarn, spundet på Wee Peggy'en.

Det er 100 % corridale spundet tykt og tyndt og feddet til venstre er tvundet med en kobberlookalike sytråd.

fredag, juli 02, 2010

Heeeeree she is

Min helt nye Majacraft Suzie Alpaca rok :-)))))))
Hun kom med UPS forsendelse den 28. juni om eftermiddagen. Se venligst billedserie herunder.








Jeg er så jublende glad for den. Den spinder som en drøm, og man sidder SÅ bekvemt og træder stille og roligt på "pedalerne". Den er så smukt forarbejdet i New Zelandsk Rimu, så det er en virkelig fornøjelse at se på.
Tilbage er der kun at sige: Jeg er at finde på første sal første dør på højre :-))))