Et fint fint garn

Af yakokseuld. Jeg har spundet det af noget af det uld jeg fik i julegave af Jakob. Det er fra Kina og i første omgang anede jeg ikke hvad det var for en slags uld, ej heller giveren vidste noget om det, men med det jeg har fundet ud af omkring udseenet, hvordan det føles, hvordan fibrene er, og hvordan det har været at spinde, kommer jeg til den slutning at det må være yakokseuld. Og hold da op, jeg har vidst rigelig uld til en hel sweater - en luksus sweater :-)

Den er GRØN

men har ikke patent på at være grøn. Nej for håbet er lysegrønt og snart grønnes det. Vårens hæk er nemlig grøn, ligesom i min grønne ungdom, dengang jeg var en grønskolling og absolut ikke brød mig om grønlangkål. Det til trods for at man SKAL tænke grønt, passe på vores grønne jord, så vi kan have orden i det grønne regnskab, og ikke ryge grøn cecil, men gå over til at drikke grøn the. Det kan man nemlig købe masser af i Det Grønne Hjørne i Svendborg. Grønt er godt for øjnene, siger man, ja grønt er for det meste godt, hvis man da ikke er så grøn af misundelse, at man nærmest bliver en grøntsag. Nej så er det bedre at være på en grønne gren. Jo der er masser af grønt, og det var der også da Tante GRØN stod for arrangementet på Strikkecafeen i Odense i torsdags. Det var nemlig her jeg købte PATENT - den nyeste model fra Hanne Falkenberg. Det var altså et rigtig dejligt farvestrålende arrangement. Tante Grøn forstår virkelig at gøre det hyggeligt. Duge på bordet, lys i glas pyntet med hæklerier, potteplante med strikket skjuler, masser masser masser af garn og de nyeste modeller fra det danske strikkeland. Et lille hæklekursus var der også, under ledelse af Ingerlise Lebech