mandag, maj 21, 2012

Kulør i uldhytten


Så blev der farvet uld til sokkegarn. Det er 150 g 60 % Blue Face Leichester superwash behandlet og 40 % mohair.
En kanon god blanding til sokkegarn, tre tråde som skal spindes på håndten, og tvindes på rokken.
Nu ser sådan noget farvet uld, som det ligger der, lidt mærkeligt ud. Næsten klamt, men jeg skal love for det er godt at spinde af og ser aldeles ud som det rene guf på tenen.

søndag, maj 13, 2012

6 år undervejs

Det er hvad Kiler her har været. Jeg startede på den i marts 2006 og nu er den altså også færdig. Den har været taget frem fra skammekrogen mange gange og lagt tilbage igen. Det har været en træls opskrift og monteringen var ikke for novicer.
Den er strikket i en trå tvinni farve 55 og en tråd tvinni alpaca farve 55 på pinde 5 (he he det er måske 5 der ikke bringer lykke hos mig) og så alligevel, for den er super god at have på. Det meget taljerede udtryk på billedet har jo at gøre med de der ribkiler, og ser altså ikke helt sådan ud når den kommer på. Men jeg er glad for jeg ikke lod den kassere, for jeg er faktisk glad for den.
 

onsdag, maj 09, 2012

Bossie




Min aller første Bosworth håndten er her på matriklen i dag. 5 dage undervejs fra USA. Imponerende, synes jeg.
Det er en Buckeye Burl trisse og English Boxwood skaft, 15 gr. Spinder så godt så godt.
Hvad mere at sige......................... hej, jeg skal spinde :-)

søndag, maj 06, 2012

Hyyuuummmm....

Konfetti bluseversion. Det er med fuldt overlæg, at det skulle blive en bluse og ikke en tunika, da jeg ikke er specielt egnet til tunikaer.
Denne her er i Hanne Falkenberg night and day garn, altså uld og bomuld. Og jeg ved altså ikke rigtig hvordan jeg skal bruge den. Jeg mener umiddelbart synes jeg ikke den er til at have på uden bluse inden under. Jeg er da ellers ikke sart, men jeg synes den kradser lidt, og hvis man så har en kortærmet bluse inden under så er den da for varm til en sommer dag. En langærmet bluse kunne jo være en mulighed, meeeeen ja og dog måske. Vi får se.