søndag, oktober 14, 2012

Næe det er da nyt?

Ork nej, sagde ekspedienten i Sommerfuglen, da jeg var i København forrige week-end, og var en tur i Sommerfuglen, se'føli.
Jamen jeg har da ikke før set at Alpaca 2 skulle være af Peruvian Highland Wool og Alpaca. Jo jo sådan har det hele tiden været, sagde ekspedienten. Jamen så denne her Tvinni farve 41 (den lyse blå til højre), den er da ny. Neeej, nej nej, den er gammel.
OK jeg er da åbenbart håbløst bagud. Jeg som ellers mener at skulle være fuldstændig ajour ang. Isager garn. Hmm, men bortset fra det, så er jeg rigtig glad for at farve 41 findes. Jeg har nemlig været lidt ærgerlig over at farve 11 for et par år siden udgik, og den minder lidt om denne her sarte lyse blå.
Ja, men som det ses så skal det være til Cherry. Længe efter at alle andre har strikket det.
Men det må lige vente lidt endnu. Jeg er på det sidste ærme til Swallow, og den skal sørme være færdig først.

søndag, oktober 07, 2012

Ding dong opdatering :)

Nu må jeg vidst hellere vise noget strik, og håber at læserne holder på med at kigge forbi :-)

Swallow cardigan af Helga Isager, fra The Bird Collection. Jeg strikker den i str. M selv om jeg til daglig er str. S, og det er pga. Helgas målanvisninger, og godt for det, for den kommer til at passe fint.
Garn: Isager Highland Wool og Isager alpaca 1. De to tråde sammen, farve Fig/60.
Sjovt med den farve. Første gang jeg så den, tænkte jeg at det var en mærkelig farve, og at det nærmest måtte være en fejltagelse, men NU, nu er jeg egentlig helt begejstret for den. Og kvaliteten af de to garner sammen er så lækker så lækker.
Jeg har skullet koncentrere mig meget under strikningen af det øverste stykke både for og bag. Hele 4 ting skal der ske samtidig og forskudt af hinanden på forstykkerne. Jeg var derfor nødt til at tage notater - tælle pinde for hver ting der skulle gøres.
Men nu er ærmerne på pindene, og her kan jeg tage det mere roligt.
Jeg tror den bliver super god.