Et frynsegode

apparart er lige hvad det er den her lille frynsemaskine. Jeg har lige fornylig købt den hos Skytten-danmark. Kendte egentlig godt sådan en størrelse, men har altid veget udenom fordi den er temmelig dyr, størrelsen og gørelsen taget i betragtning. 234,- kr. Den er ikke større end ca. to små tændstiksæsker og består som det ses af ganske få materialer. MEN DEN ER BARE GOD. Nu er det ligefrem en fornøjelse at lave frynser. Stille og roligt kan man sidde og dreje først den ene vej, og så den anden vej, efter at man selvfølgelig lige flytter frynsen til samme næb. Jeg har før lavet frynser med dejkrogene på håndmixeren. Siddet og fægtet med den åndsvage maskine. Det er slut nu. He he, jeg er rigtig glad for frynsegoden.
Halstrøklædet er mit første væv på fru Glimåkra. Jeg er nu helt tilfreds, omend kanterne i den del til venstre ikke ender så højt på karakterskalaen. Det skal lige dampes med strygejernet og frynserne skal skæres lige lange.

Her er så min SAL/KAL med spindeforeningen. Ripple halstørklæde. Strikket på p 3 af 70 g hjemmespundet garn, Merino/BFL og silke. Det er dejligt blødt, og det var sjovt at strikke. Skal selvfølgelig have det på til den snarlige generalforsamling i spindeforeningen. Glæder mig.

Lidt fra spindestuen

Her den ene tråd i garnet til Ripple tørklædet, SAL/KAL'en i Spindeforeningen.
Det er et ret sjovt tørklæde at strikke. Man skulle ikke tro det, men til sidst er der 948 m på pindene. Jeg mangler faktisk kun een omgang og så at lukke af.
Ville gerne have vist det vævede tørklæde, men ledningsforbindelsen fra kamaraet til computeren er en tur i Sverige. "Jaarrmenn" sagde manden "vi har da hele 4 af slagsen" øøhhee ja men de er også i Sverige - åbenbart #¤%&?= det må vente til næste indslag.
Så er der kun at sige, tilbage til spindestuen, hvor kaffe og chokolade lige om lidt vil dufte om kap med det snurrende hjul.

Og vi skifter mønster

Jeg havde ikke nok af det sorte garn, så på den anden halvdel af tørklædet har jeg bundet om, så der kommer et nyt mønster hvor samme farve indslag giver dette. Bindingsmønstret er fra en svensk bindingslærebog "Varp och inslag" af Mariana Eriksson m.fl.. En bog der virkelig er værd at eje, hvis man væver. Jeg har købt den for nogen tid siden hos bokhus.com.
Jeg synes det er et meget fint mønster, og det bliver bedre i kanterne end det første, som jeg grupler lidt over hvordan jeg skal fikse, når det har været vasket.


Har også spundet lidt i denne weekend, og meldt mig til en SAL/KAL med spindeforeningen. Det skal blive til et lille halstørklæde, og jeg har spundet garnet af en tråd merino og en tråd blue faced leicester med silke.

Hejsan

Glimåkra. Her hun så, det svenske vidunder. Ja det er en fantastisk væv jeg her har fået. Selveste Glimåkra, vævebredde 135, 10 skafter og 10 tramper. Det er nu næsten 14 dage siden vi hentede den. Det var helt mørkt om aftenen og jeg skulle nok have taget billeder, bare for at vise hvordan sådan en stor væv ser ud, når den er skilt ad og ligger i en meget stor bunke. Jo vi (manden og jeg) havde arbejde den aften. Faktisk arbejdede jeg hele ugen med at gøre den nænsom ren med hårdt opvredne sæbespåneklude og samle den. Kun ganske få ord om pladsen blev nævnt under samlingen. Host fru Glimåkra fylder 1/3 af stuen. Men den har karisma og god karma, har den. Så det næste halve år bliver den stående her. Senere bliver der vidst et værelse ledigt til den.
Nå, men der skulle jo også noget på til at væve. Fandt noget vævegarn på lageret, som der lige akkurart skulle være nok af til et halstørklæde på 8 skafter. Det har jeg aldrig prøvet før, altså 8 skafter.


Men her er gjort klar til sølning. Dvs. at trådene som jeg har trendet skal igennem øjerne på snorerne her foran på skafterne. Vil lige nævne at Ida hjalp med bomning. Det er hun faktisk rigtig god til.

Næste skridt efter frembinding er opbindingen under væven. Det er et rigtig godt opbindingssystem der hedder Texsolv. Jeg manglede nogle splitter, som jeg simpelthen var nødt til at køre til Nyborg til Spindelvæven for at hente om søndagen (efter aftale med fru Spindelvæv).


Og her er så begyndelsen til halstørklædet. Lige nu er jeg godt halvvejs, og tænker allerede på hvad der skal på efter dette. Jeg har ihvertfald ambitioner om at lave nogle plaider, som jeg mangler, nu hvor det er muligt at væve dem i fuld bredde.
Ja nu fylder væven jo så meget for mig, også i overført betydning, så jeg glemmer helt at fortælle om strikkecafeen i torsdags. Det var en rigtig fin aften med Bente Geil. Det er noget dejligt garn hun har og i meget smukke farver. Jeg købte nu ikke noget, for jeg mangler ikke lige strikketøj pt.. Tænker måske jeg vejer garnlageret i morgen, og se om ikke noget af duoen eller tvinnien skal på væven. Det vil vidst være rigtig godt til et par sjaler.