lørdag, juni 19, 2010

Hængeparti nr 2 er fææærrrdiiiiig!


Harmoney endelig færdig, vasket, og vandet var aldeles petrol farvet. Uha, jeg håber den er færdig med at smitte af, men jeg tror lige det er klogt at undgå den til en hvid nederdel f.eks..
Hot or not? Jo den går mod hot, er måske en anelse klodset og ikke egnet som sommerbluse, hvilket jeg heller ikke tror var tanken fra fru Falkenberg, men udenpå en tynd langærmet til kølige dage er den rigtig fin. Pasformen er super.
Og så videre til næste hængeparti, som er mit eget design - he he, jo det er sandt, jeg mangler et halvt ærme + montering og kanter, så er den færdig. Måske jeg kan nå at vise i næste indlæg, jeg har jo også gang i spinderiet og mangler ca. 50 Masam uld, så er 400 gram garn klar. Og det skal helst være færdig til pakken med uld kommer, som jeg har bestilt fra England - uuh jeg glæder mig, jeg har bestilt sådan nogle gode sager.

søndag, juni 13, 2010

Hængeparti nr 1 er FÆRDIIIIIIG!


Løvfald blev færdig i sidste uge (undskyld billedkvaliteten, og se venligst bort fra den grimme dug). Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige til den. Jo, tror nok den kan blive anvendt til vinter selvfølgelig. Nu får vi se. Det er ihvertfald en rigtig lagerbasker: Tvinni, alpaca 1 og noro sokkegarn - alt fra lageret, kun suppleret med et lille nøgle alpaca 1


Og her endnu et par lagerbaskere. Stoffet til puderne er vævet på den lille strikkevæv og jeg har brugt forskellige uldne rester til trenden, heri også noget håndspundet. Til islæt er brugt Duo rester, 4 tråde ad gangen viklet op på skytterne.
Dem er jeg til gængæld ret glad for - synes de hygger.
Ja, det var jo strik ude dag i går, og jeg var sammen med den lokale spindegruppe i Ringe. Lis havde sørget for pavillion og ting, men ak et hujende blæsende vejr. Det var selt ikke muligt at holde på pavillionerne, så vi fik lov at rykke ind på biblioteket, det er jo også et offentligt sted. Dér var lunt og rart, og der kom faktisk rigtig mange mennesker. Sjovt at se folk i alle aldre standse op og blive lidt forundret over, at der sådan er nogle der spinder garn. Især et par unge fyre der sytes det var helt vildt sejt.
Kl. 13.00 pakkede vi sammen og drog ud til Lis, som gav frokost - dejlige tærter og salat. Det var super Lis. Efter frokost: Spinning, kaffe og snak. Hvad mere kan man forlange på sådan en knit in public day? Nu også med spin in public :-))