fredag, august 05, 2011

Fiber forsendelse

Se lige hvad der kom med posten i går. De skønneste Rommeldale fibre. En af de finere uldsorter, hvis man kan sige det sådan. Det er dejligt blødt og har samtidig karakter, forstået på den måde at det ikke er det rene vat, men der er fasthed i det. Og så var der lilla sløjfe på posen :-)


tirsdag, august 02, 2011

Måske ikke så passende

her i sommervarmen med en ulden hue, men så er det jo godt den kan gemmes til køligere tider.
Faktaboks:
41 g (144 m) Rowan Felted tweed farve 145 fra lageret.
Slå 120 m op på p 3 (magic loop) og strik 2/2 rib ca 4 cm. Skift til p 4 og tag ud efter hver 12. m, til ialt 130 m. Strik 10 omg. glat, derefter "flet" mønster efter humør. Mit mønster er over 26 m, altså strik 20 m sæt 3 m på en hjælpep. foran eller bag arbejdet, strik 3 ret og strik de 3 m på hjælpep. gentag omgangen ud. strik 5 omg. glat og flet igen efter behag, gerne forskudt. Gentag så der er flettet ialt på 4 omgange. Strik 5 omg. glat og nu skal der lukkes. Sæt mærketråd efter hver 26. m og strik 2 m sm før og efter mt. Strik evt. 2 m mellem. Luk på hver omgang til man synes at det er nok. Sy tråden igennem m og træk til. Hæft ender. Den sidder godt - på mit hoved i hvert fald :-)