søndag, oktober 30, 2011

Jeg har været i Paris :-)

For første gang, og det er absolut ikke sidste :-)))
Det var dog en utrolig god oplevelse, for søren hvor har jeg mange gode minder fra den tur. Den var jo ganske kort, ankom onsdag aften havde torsdag og fredag og kørte hjem lørdag. Hektisk, men da Ida var programlægger kørte alt som smurt. Vejret var smukt og parisere er rigtig rigtig flinke mennesker (stik imod hvad jeg ellers har hørt).
Og tænk så lige. Det var Ida der havde fundet La Droguerie. Behøver vel ikke at sige at det er en strikkeforretning :-) Og hvad skal man så gøre, når garnlageret bugner - en strikkebog selvfølgelig, med masser af opskrifter der lige passer til hjemmespundet garn. Her f.eks. poncho som jeg strikke i 1 tråd mit eget finuldsgarn og 1 tråd Isager Alpaca 1. Udover at det er en fornøjelse at strikke af eget garn, så er den franske strikkebog også en herlig udfordring af den slags jeg godt kan lide.
I går var jeg en tur på håndarbejdsmessen i Fredericia, og det blev ikke til andet end dette kit: Velvære af Bente Rønberg. En fin lille skuldersag.
Jeg må nu sige at der efterhånden er rigtig meget jeg ikke har interesse i på messe. Jeg synes det er lidt lige som Messen i Viborg der også mere og mere handler om andre ting end strik og garn. Det er ikke fordi alt det andet ikke har sin berettigelse, slet ikke. Det er fine ting, men jeg synes bare at det uldne skrumper ind. Men måske er der mere af den slags på håndarbejdsmessen i Middelfart, som jo plejer at være om foråret.
Herunder er den geilske Rundkørsel færdig. Skal lige hæfte ender, og så er den klar. Den er super god at have på, men jeg ku' ik' li' at strikke den.

tirsdag, oktober 18, 2011

Fææærrrrrdiiiiiiii !















Ser måske lidt mærkelig ud som den ligger der, men den er som den skal være, og nu håber jeg bare at modtageren vil synes om den. Den skal vidst indvies i denne uge i Paris, og iflg. DMI bliver det ponchovejr :-) så langt så godt.

søndag, oktober 02, 2011

Opdatering

Det er vidst på tide. Der har været stille på bloggen længe, men det er fordi jeg har strikket og strikket på ponchoen. Og hvordan har det så lige været i denne sensommer varme? Meget meget varmt kan jeg sige. Derfor har det også været nødvendigt med et lidt mindre strikketøj, trods jeg jo havde svoret KUN at strikke på ponchoen. Lige hvor det var aller varmest kom Bente Geil med opskriften på Rundkørsel, og da jeg havde to nøgler Geilsk tweed garn, synes jeg det var ok at begynde på den. Det er et rigtig dejligt blødt garn. Jeg tror den bliver fin at have på.
Og så har jeg netop købt de to nederste hæfter hos Tøndering strik. (bestilte pr. mail) De er SÅ indbydende, og der er bare SÅ mange af de skønne modeller jeg kunne tænke mig at strikke, men nu skal ponchoen være færdig først. Jeg mangler 25 p på kroppen, 2 små ærmer og to kanter i siderne, og så er det slut. Jeg har regnet ud at den bliver færdig i slutningen af næste uge :-)))))))