søndag, august 26, 2012

Må jeg præsentere

Sidste nye Bossie, str. midi, dvs. 27 gr. i Red Ceder med Cochin Rosewood skaft. Det er en skønhed, og derfor var det også nødvendigt at forberede nogle fine fibre til den. Det er en blanding af polwarth, mohair, merino og silke, med et ganske lille strejf af hør. Den spinder som en drøm :-) og som det måske anes, så er jeg ganske betaget af sådanne smukke træsorter.




 
 Og her under sokkegarn som jeg spinder på min første Bosworth ten. Snart færdig med første sok. Og det der med anden sokke syndrom, det kommer ikke på tale, for det er så herligt at strikke af. Det er 70 % Blue Face Leichester super wash behandlet og 30 % mohair.


 


 

lørdag, august 04, 2012

Bloggen har 6 års fødselsdag

I dag den 4. august. Det er da helt utroligt som tiden flyver. Nå men herover merino/silke 50/50. Det skal tvindes med noget Blue Face Leichester i matchende farve. Det er skønt at spinde, og især på den lille spole på Little Gem.

 1 stk. sweater blev færdig i ferien. Det er stort set efter samme opskrift som Strandblomster af MI. Jeg har strikket af 1 tråd tvinni og 1 tråd alpaca 1 på p 3,5. Den er super god. Lige sådan een man skal bruge en gang i mellem.
 Og så har jeg sat op til nogle uldne sofapuder i garn fra lageret. Det er rester fra Kastaniestrik. Masser af små nøgler, og herunder ca. 1/3 spolet på papspoler. Jo der bliver rigtig taget fra lageret i disse tider, og det er rart.