søndag, marts 18, 2012

Så faldt 10 øren

og denne gang vidst i 1 ører. He he, sådan sagde man jo engang, når man var længe om at fatte noget.
Jeg kunne simpelthen ikke forstå hvordan man skulle strikke vrangmasker i twåändstickning. Efter mange forsøg, og mange gange hvor jeg lagde halvvanterne tilbage i kurven, gik pråsen op lige pludselig. Det er ganske enkelt - begge tråde skal være foran arbejdet. Ha, det har jeg så gjort på den øverste i afslutningskanten.
Nu er disse her nogle øvevanter, så det gør ikke noget de ikke er ens. Desuden er de strikket i alpaca, og det synes jeg ikke lige passer til denne teknik. Det nogle uger siden de blev færdige, men nu er de her på bloggen også.

I genanvendelsestjenesten har jeg strikket Dunlin fra Helga Isagers nye bog The Bird Collection.
Hmmm genanvendelse i mere end een forstand. Jeg har brugt optrævlet tvinni farve 13s suppleret med Alpaca 1 og mønstret, ja det er egentlig Camomille i mindre udgave. Men en rigtig god størrelse til et lettere sjal.
Jeg har faktisk Parrot fra samme bog på pindene lige nu. Det var det sjal jeg blev helt vild med, da jeg var til Store Strikkesøndag i Århus.


torsdag, februar 23, 2012

Fææærrrdiiiiiiii


med Tweedie. Den var nu relativ hurtig at strikke, og den har da også været færdig et stykke tid. Det er bare det med at få tid til at blogge.
Jeg har måttet regne og regere, for den er altså STOR i størrelsen synes jeg, så jeg har lavet en str. xs, må det så være. Den passer perfekt, men umiddelbart er den ikke så fantastisk, som jeg havde forestilling om. Nu vel, den er da anvendelig.
Ja, der er sket meget siden sidste indlæg. Jeg har været til en rigtig hyggelig strikkedag hos Ulla. God mad og godt selskab. Der blev spist, strikket, snakket, vist frem, og så var det en fornøjelse at være i stue med lille frk. DM.
Et andet hyggeligt arrangement og et af årets store begivenheder er jo STORE strikkesøndag hos Tøndering Strik i Århus. Jette og jeg drog af sted tidlig sidste søndag morgen og ankom til Kvindemuseet kl. 9.30. Jamen så var det bare at entrere og lade sig fylde af gode workshops, mad, kaffe, strik og snak med ligestillede. Jette og jeg var begge på workshop hos Charlotte Tøndering med Boheme Strik i fokus. Jeg fik prøvet det nye Highland Wool, og det er sat på listen over et af de kommende projekter til en Tøndering bluse.
Anden workshop var hos Helga Isager. Først fremvisning og prøvning af de nye modeller fra Bird Collection. Jeg må sige, at de er super flotte. Stille og rolige modeller, som for mit vedkommende, ikke sådan lige fanger ved første øjekast i bogen, men som i virkeligheden får mig på helt andre tanker. De er på een gang både klassiske og moderne.
På selve dagen købte jeg blot Boheme Strik og et nøgle Alpaca 1, som jeg lige manglede, men efterfølgende fortrød jeg ikke at have købt The Bird Colletion.
Det har jeg så rådet bod på senere, som det ses nedenfor. Strikketøj tænkte jeg, det går simpelthen ikke at vente med den, for lige om lidt så er den "desværre udsolgt fra forlaget" , og der er flere modeller i den jeg kunne tænke mig at strikke.
Masker og Mønstre havde Jette med i Århus, så jeg kunne snuse lidt i den, og her er den så. En must have bog, vil jeg mene.


søndag, februar 05, 2012

Jeg havde jo regnet helt hen i skoven

da jeg udtænkte denne knæplaid. 300 g blandede brune/beige/off white uldgarner fra lageret, skulle kunne gøre det :)))) Nej nej det rakte jo kun til trenden, som jeg tidligere har sagt og vist.
Men ok, det gør heller ikke noget for så kan islættet blive af samme slags garn.
Jeg bruger så Sandnes Tove garn, købt hos Garniture. Det er mørk brun og mellem brun, 200 gram af hver skulle kunne række. Det ser fint ud synes jeg. Det giver et samlet og roligt udtryk.
Jeg vil nu sige at jeg har bøvlet lidt med den trend af de forskellige garner. Ikke noget der gør en katastrofe, men jeg har da lært at man lige skal tænke sig om, da nogle af garnerne ikke er så elastiske som andre, og dermed strammes lidt forskelligt op i væven. Det gør at skytten ikke bare flyver af sted fra den ene side til den anden, men kan have tendens til at ryge lige durk igennem trenden og krrra####%%%&&&€%!! ned igennem væven og ned på gulvet. Ja, så går der tid med det :))

søndag, januar 29, 2012

Færdig med No. 19


Denne her No 19 faldt jeg for ret hurtigt, da jeg fik hæftet No 11, no 12, no 13 .... i julegave.
Så var det bare lige at jeg ikke havde lyst til at strikke den i
Spinni og Hør, som foreskrevet. Derfor har jeg strikket den i Tvinni og Alpaca 2 en str. større end jeg plejer at bruge. Og jeg synes den passer helt fint. Den er dejlig blød og lun og en lidt sjov facon, som jeg godt kan lide.
Den har været hurtig og rar at strikke.










søndag, januar 15, 2012

Lidt af hvert

Først har jeg lavet trend til en knæplaid. 300 g uldgarn fra lageret i lys natur, mellem brun og mørk brun. Det er lidt forskellige kvaliteter, men nogenlunde samme tykkelse. Til islættet er der nok af den lyse natur, men jeg må supplere med i hvertfald mørk brun. Overvejer lidt en mellembrun jeg selv har spundet, men det kommer lidt an på hvordan den tager sig ud vævet, for det er en lidt anden nuance end de øvrige.


Her under en herlig blanding af hvid Falklands uld og grå Gotlænder. Det er også fra lageret og jeg har blandet det på kartemaskinen. Undskyld billed kvaliteten, men jeg synes det ser rigtig godt ud, og det er SÅ lækkert at spinde.











Vil lige vise de valkede halsediser efter samme koncept som den første fra Isager kalenderen, blot som det ses er den ene med biser. Det var vidst det. Rigtig god søndag aften.

søndag, januar 08, 2012

Godt nytår


Hu hej tiden flyver. Jeg har haft virkelig travlt med mit nytårsfortsæt, hvis man kan sige det sådan. Det handler om at mit garnlager skal SKRUMPE !! Allerførst sokker på strikkemaskinen. 7 eller 8 par er det blevet til lige nu. De ligger i stakken og skal gøres færdig med sammensyning af ribben og tåen. Så skulle man tro at der ikke var mere sokkegarn på lageret, men nej der er stadig til mange sokker endnu, men det må vente.
Et par halsediser er det også blevet til. Det er Charlotte Tønderings opskrift i Isager kalenderen. Den grå er valket i vaskemaskinen og har været i brug. Den er super god, og kan varmt anbefales. Der er flere undervejs. Et par håndledsvarmere med løbemasker i Hanne Falkenberg uld ligger lige under. De ses ikke så tydelig, men de skal også have en tur i vaskemaskinen og hvis de bliver gode, viser jeg dem igen.

søndag, november 27, 2011

Fææærrrrrrdiiiiiiii

Duet er færdig og den er jeg rigtig glad for. Undervejs havde jeg altså lidt svært ved at se hvordan i hulen den skulle stilles sammen, men så lige pludselig, var jeg nået der til hvor samlingen gav mening, og så var den færdig. Jeg har fået syet lablen i nakken lidt skævt i, men det kan jo rettes. Jeg plejer egentlig ikke at sy dem i, men det ser nu lidt prof ud synes jeg.












Herover en konfetti halsedise (egen konstruktion, bortset fra konfetti mønstret selvfølgelig) i HF shetlands uld. Den kunne godt have været bredere, men jeg havde ikke mere af det lilla garn.








Og så er jeg begyndt på Tweedie. Den er hurtig at strikke, og den bliver rigtig lun. Jeg købte kittet den torsdag hvor Hanne Falkenberg var på strikkecafeen. Jeg synes simpelthen hun er imponerende. Hun har strikket så svimlende mange trøjer i hele sin strikkekariere, så det er helt utroligt.
Uh jeg har rigtig mange HF modeller på ønskelisten. Jeg synes de er hyggelige at strikke, og det er ren afslapning, for man skal jo bare gøre som der står, og så kan jeg rigtig godt lide shetlandsulden, for ikke at tale om de mange flotte farver det findes i. Jeg kunne VIRKELIG ønske mig et farvekort, men det lader sig ikke gøre. Det er kun forhandlere der kan eje et sådant. Æv.