lørdag, marts 22, 2008

Færdig og færdig

Diamanter er færdig. Der gik knap 200 g tvinni til. Det har været et rigtig godt strikketøj, og tanken om at lave en version 2, ligger ikke helt fjernt. Specielt Lornas Lace, fra den helt vanvittig lækre butik The Loopy Ewe, trækker. Hold da op, der kan man så sidde og savle på rundtur i cyper lace.

Finuldsblusen er også færdig. Billedet er ikke så godt, men tror godt den kan fornemmes alligevel. Ærmerne er blevet lidt for lange, men den har stor set hængt på mig lige siden den blev færdig til rokketræffet i Rinkenæs de 9. marts. Det er

som sagt finuld, og garnet er fra en eller anden økologisk gård i Egtved. Kan ikke huske hvad butikken hedder. Det står heller ikke på opskriften, men det er noget rigtig lækkert garn, som der var fremvisning af på strikkecafé sidste år i marts - tror jeg nok det var.
Mht. rokketræffet, så var det meget meget hyggeligt. Fine rammer til sådan et arrangement på Rinkenæs efterskole. Gymnastiksalen var fyldt med spindende kvinder og en rokkedoktor. Der blev spundet af fibre så forskellige som cashmereuld uuuhhhh ha (lækkert), silke, bambus og råuld med det hele (næsten da). Der var en sprit ny Traveller Ashford rok, som jeg næsten ikke kunne få øjnene fra, og mange andre forskelligeartede, store og små, der næsten lydløst susede derudaf i rasende fart.

2 kommentarer:

Jette sagde ...

Diamanter er bare så smuk, og din bluse er også blevet flot kan jeg se, den ser god ud at have på, glæder mig til at se den i virkeligheden.

Mariann sagde ...

Din "finuldsbluse" ser rigtig lækker ud, kan godt forstå den har hængt på dig siden den blev færdig :-)
Hvor kan man købe opskriften ?