lørdag, juni 19, 2010

Hængeparti nr 2 er fææærrrdiiiiig!


Harmoney endelig færdig, vasket, og vandet var aldeles petrol farvet. Uha, jeg håber den er færdig med at smitte af, men jeg tror lige det er klogt at undgå den til en hvid nederdel f.eks..
Hot or not? Jo den går mod hot, er måske en anelse klodset og ikke egnet som sommerbluse, hvilket jeg heller ikke tror var tanken fra fru Falkenberg, men udenpå en tynd langærmet til kølige dage er den rigtig fin. Pasformen er super.
Og så videre til næste hængeparti, som er mit eget design - he he, jo det er sandt, jeg mangler et halvt ærme + montering og kanter, så er den færdig. Måske jeg kan nå at vise i næste indlæg, jeg har jo også gang i spinderiet og mangler ca. 50 Masam uld, så er 400 gram garn klar. Og det skal helst være færdig til pakken med uld kommer, som jeg har bestilt fra England - uuh jeg glæder mig, jeg har bestilt sådan nogle gode sager.

3 kommentarer:

strikkeforsker sagde ...

Den er blevet fin, det passer jo perfekt til vores såkaldte sommervejr. Eget design lyder rigtig spændende, det glæder jeg mig til at se.

Jette sagde ...

Det er lidt synd at de er så tykke hendes trøjer, for modellen er rigtig sød, men nu er det jo lidt kold en sommer, så mon ikke den bliver brugt.

Tine sagde ...

Hvor er den blevet fin.
Håber den er færdig med at smitte af, for den ville ellers være flot til et par hvide bukser!