lørdag, januar 05, 2008

Strikker og strikker

og ingenting bliver færdige. Har strikket på finuldsblusen i juleferien og mangler nu 1½ ærme, ligeså med mermaid. Men hold da op hvor jeg synes det er kedeligt at strikke i sort. Der skal gå lang tid før det skal på pindene igen. Kommer i tanke om den sorte retstrikkede vest fra MI, som ellers ku' være fin nu. Det er som om veste har fået et comeback, ikke fordi jeg er afhængig af moden, det er bare en konstatering.
Nå men julen er slut, og det er fint nok for mig. Har det egentlig helt godt med januar og februar, modsat så mange andre der har det bedre med at være på canarieøerne i denne periode.
Tilbage til juleriet. Jeg fik nogle gode gaver, og af strikkerelaterede blev det Japan strik fra MI. Var ellers lidt i tvivl om jeg ønskede mig den eller ej. Havde skimmet den hos boghandleren og var ikke sådan helt vild efter den, men nu hvor jeg har fået den, vil jeg sige, at jeg er rigtig glad for den. Der er meget for pengene, hvis man kan sige det sådan. Der er muffediser til alle 12 modeller, tænkt som strikkeprøve - det er da smart, og så er der en lille fortælling til hver måned om japansk kultur, det er altså også hyggeligt. Helt sikkert skal jeg strikke Solen og Rismarker, og muligvis også nogle af de andre modeller med nogle ændringer - måske. Men UFO-mængden SKAL bringes ned.

1 kommentar:

Jette sagde ...

Ja, det er ikke sådan med de UFO'er, men du får nok has på dem en dag. Havde også tvivl med den japanske bog, så strøg den på ønskesedlen. Men det kan være jeg køber den alligevel, bare for at sidde og hygge med at læse i den...