Har lige købt ind til kiletop fra MI i Viscolin. Har slået op til ryggen hvor man i siderne skal strikke lænkekant. Er der nogen der ved hvad det er??? Har ledt højt og lavt, men uden held. Senere skal der strikkes knudekant i halssiden, og jeg regner da med det er sidste maske ret på alle pinde, eller er der noget mere fancy i det??
Øv altså det ku' godt have været skrevet i opskriften, synes jeg.
torsdag, maj 29, 2008
tirsdag, maj 27, 2008
Færdig for længst
Håndarbejdsmæssigt er den en drøm at strikke, og med et nøgle Alpaca 1, kan der hurtigt blive een mere af restegarn.
Kan faktisk forestille mig den i et væld af variationer, som f.eks. ensfarvet, stribet i mange farber, forskellige hulmønstre osv, osv.
søndag, maj 25, 2008
SÅ fik jeg lært det
torsdag, maj 15, 2008
To skridt frem og et tilbage
Sådan har det været indtil nu med dette
lille sjal af mit hjemmespundet atlantfarvet garn. Jeg ved ikke hvad der er sket med min hjerne, men jeg har bøvlet noget med dette enkle bølge mønster, jeg fandt i "Vogue Håndbog over Strikkemønstre". Tro det eller ej, men det er over 6 pinde og kun på to pinde skal man foretage sig noget, og alligevel har jeg måttet møfle op flere gange. jeg har beregnet at tage ind på hver 8. pind. Så sku' man jo tro at den første halve mønsterrapport i begyndelsen af pinden blev mindsket med de m jeg har taget ind, og det sker bare ikke. Ihvertfald ikke endnu. Måske har det noget med hulbuen at gøre, at den får, indtil videre, netop de flere m, som jeg har taget ind. Nå, men nu har jeg sat tydelige mærker i midten af hver halvdel af mønstret, så må jeg da ku' se det uden at skulle tælle hele pinden igennem til hver hulpind. Men det skal ende med at blive sådan et lille sjal der skal bindes foran. Er måske en anelse for romantisk/gammeldags til mig, hvis jeg tænker rigtig efter. På den anden side tror jeg det kommer til at sidde godt, og så er farverne jo friske synes jeg. Ja, men der blev lige tid til et lille indlæg, her mellem forberedelserne til Idas fødselsdag. 19 år idag, og vi skal bare være os selv og Ida's kæreste idag, da frøknen skal til eksamen i morgen.
tirsdag, maj 06, 2008
.... nu med Noro
Er næsten helt flov over ikke at have gjort mere ud af det, for se bare her og her (skroll lidt ned), hvad der kan komme ud af norogarn. Nå men jeg er nu glad for dette her lille sommerhalstørklæde, som passer fint til min cowboyjakke. Og jeg tror altså nok at jeg skal have mere Noro garn, simpelthen fordi farverne er så fede. Mht. selve garnet, ja så ved jeg ikke rigtig... det er meget ujævnt taget i betragtning af dette her (nu kan jeg ikke huske hvad det hedder) skulle være fremstillet til strikkemaskine, hmm - det synes jeg nu ikke det egner sig til. Så er der silken (tror jeg det må være), den floffer ligesom ved siden af. Ikke at det gør noget. Det undrer mig bare at det bliver rost i så høje skyer, som jeg synes tilfældet er. Men farverne - ja, de er uovertrufne *S*.
Jadevesten er færdig. Mangler bare een der kan tage billede, så det bliver senere. Uha jeg har strikket , spundet og gjort havearbejde, så meget i de seneste dage, at mine hænder gør helt ondt. Specielt i morges. Da svor jeg ikke at skulle strikke idag. Det holdt altså ikke, men må lige spare lidt på dem til strikkecafé på torsdag hvor Bente Geil kommer.
søndag, maj 04, 2008
Ku ik la vær
Netop færdig med det altlant farvede merino/ silke fra Garngalleriet. 200 g er der, og det oser af sommerhav, syns jeg. Så måske en sommerbluse, velvidende at den jo skal vaskes i hånden. Men jeg har bare så meget lyst til at sætte pindene i det ganske straks, at jeg ikke kan vente til jeg får en bedre idé. Har endnu ikke beregnet løbelængden, men det ligner en p 3.
Abonner på:
Opslag (Atom)