tirsdag, maj 06, 2008

.... nu med Noro




Er næsten helt flov over ikke at have gjort mere ud af det, for se bare her og her (skroll lidt ned), hvad der kan komme ud af norogarn. Nå men jeg er nu glad for dette her lille sommerhalstørklæde, som passer fint til min cowboyjakke. Og jeg tror altså nok at jeg skal have mere Noro garn, simpelthen fordi farverne er så fede. Mht. selve garnet, ja så ved jeg ikke rigtig... det er meget ujævnt taget i betragtning af dette her (nu kan jeg ikke huske hvad det hedder) skulle være fremstillet til strikkemaskine, hmm - det synes jeg nu ikke det egner sig til. Så er der silken (tror jeg det må være), den floffer ligesom ved siden af. Ikke at det gør noget. Det undrer mig bare at det bliver rost i så høje skyer, som jeg synes tilfældet er. Men farverne - ja, de er uovertrufne *S*.
Jadevesten er færdig. Mangler bare een der kan tage billede, så det bliver senere. Uha jeg har strikket , spundet og gjort havearbejde, så meget i de seneste dage, at mine hænder gør helt ondt. Specielt i morges. Da svor jeg ikke at skulle strikke idag. Det holdt altså ikke, men må lige spare lidt på dem til strikkecafé på torsdag hvor Bente Geil kommer.

1 kommentar:

Jette sagde ...

Det er bare så flotte farver, prøv lige at se denne også:
http://schwartz.typepad.com/fru_schwartz/2008/05/hjst-vanedannen.html
Vi ses i morgen aften...