torsdag, maj 15, 2008

To skridt frem og et tilbage


Sådan har det været indtil nu med dette
lille sjal af mit hjemmespundet atlantfarvet garn. Jeg ved ikke hvad der er sket med min hjerne, men jeg har bøvlet noget med dette enkle bølge mønster, jeg fandt i "Vogue Håndbog over Strikkemønstre". Tro det eller ej, men det er over 6 pinde og kun på to pinde skal man foretage sig noget, og alligevel har jeg måttet møfle op flere gange. jeg har beregnet at tage ind på hver 8. pind. Så sku' man jo tro at den første halve mønsterrapport i begyndelsen af pinden blev mindsket med de m jeg har taget ind, og det sker bare ikke. Ihvertfald ikke endnu. Måske har det noget med hulbuen at gøre, at den får, indtil videre, netop de flere m, som jeg har taget ind. Nå, men nu har jeg sat tydelige mærker i midten af hver halvdel af mønstret, så må jeg da ku' se det uden at skulle tælle hele pinden igennem til hver hulpind. Men det skal ende med at blive sådan et lille sjal der skal bindes foran. Er måske en anelse for romantisk/gammeldags til mig, hvis jeg tænker rigtig efter. På den anden side tror jeg det kommer til at sidde godt, og så er farverne jo friske synes jeg. Ja, men der blev lige tid til et lille indlæg, her mellem forberedelserne til Idas fødselsdag. 19 år idag, og vi skal bare være os selv og Ida's kæreste idag, da frøknen skal til eksamen i morgen.

1 kommentar:

Jette sagde ...

Farverne ser fine ud, så må vi se om du får det brugt når det bliver færdig. Det kniber jo snart med at få alt det på vi laver...