Hallo hallo

Monterings Åge kom hid. Det har værtet en sej pine at blive færdig med kiler, men nu er den skisme NÆSTEN færdig. Jeg har syet lynlåsen i (trommehvirvel), nålet den om til vrangen for at holde styr på den når belægningen skal sys på. Pyyyyeehh det er et træls arbejde, men det ER altså bare noget med at GÅ I GANG - dog ikke nu, for det kræver absolut dagslys. Farven er dyb dyb mørk blæk blå/lilla. En tråd tvinni og en tråd tvinni/alpaca farve 55, pinde nr. 5, som jeg jo ikke er særlig gode venner med.

Nu vel jeg har strikket en alpehue efter opskrift af Helga Isager. Tror det er een af hendes tidlige designs. Her strikket i en tråd sort tvinni og en tråd højlandsgarn farve oxford, pinde nr. 3,5. Alt fra lageret. Den er lidt til den store side, så jeg tror jeg valker den lidt i koldt sæbevand, som der også står i opskriften. Hot or not? Jo den er ok, og ihvertfald ikke så skrigende/selvlysende som den forrige hue.
Også lige tak for alle jeres søde kommentarer til ribvesten :o)

Tradadadaaaa

Ribvesten er færdig. Faktaboks: 135 g DUO farve 585M, p.3, opskrift efter MI's Ribjakke, strikket i str. M, da S passer mig i tvinni, og DUO jo er en anelse tyndere. Hot or not? Absolut HOT. Nu ser den jo ganske sylfideagtig ud, som den hænger dér. På mig er der knap så meget talje HOST :o). Knapperne er fra Birthe Sahl. Jeg købte dem en dag for nylig hvor jeg var i Fredericia hos Lund + Lund.
Det har været sådan et hovedetunderarmen strikkeprojekt, hvilket passer mig fint. Det giver nemlig mulighed for mental drøvtygning, og det synes jeg er en herlig ting.
Vil lige sige at specielt i denneher model ville det være fint at splejse/filte ender a.m. Annette Danielsen. Det foregår sådan: Man deler garnenden i de to tråde garnet består af. Nipper lidt af den ene ende og gør det samme med det nye garn. Lægger de to optvundede garnender side om side i håndfladen, og så - lille spyt, hvorefter man gnider håndfladerne mod hinanden, så garnet småfiltes sammen. Og så strikker man. Jeg gør det på den "Narrestreger" jeg er i gang med nu. Viser den i et kommende indlæg.

Futte lutte

Naboens datter venter sig, og jeg har kendt hende siden hun var 4 år og sad fast i dybe mudrede traktorspor i det der nu er vores have. Nu er hun 29 og for længst flyttet hjemmefra, men kommer dog stadig forbi nu og da hos den "gamle" nabokone :-).
Disse her er et strikkekit fra Kastanjestrik. Må nok hellere strikke et par mere i en mere all round farve, for der er vidst ingen der ved om det bliver en pige. Det var bare det garn jeg havde. De er strikket i Jamieson's shetlandsuld og efterfølgende vasket i maskinen på 40 gr.
Tænker jeg har en god grund til at se lidt på Annette Danielsen's og/eller MI's babymodeller, og så strikke noget i bomuld.
For vente helt til september, hvor Annette Danielsens nye bog kommer, er nok lidt for længe. Bortset fra det, så skal jeg eje den. På strikkecafé i torsdags fik vi lov at smugkigge på modellerne, og min begejstring vil ingen ende tage. Hun er simpelthen bare så dygtig. Og for øvrigt, var det en rigtig hyggelig aften hvor Annette viste alle sine modeller fra "Strik Naturligvis". Det er helt fint at se dem in natura. Man kan blive ganske overrasket over nogle af dem. F.eks. havde jeg ikke sådan i tankerne at skulle strikke nederdelen fra bogen, men den er på min ønskestrikkeliste nu.

Foruden det jeg ellers har gang i, har jeg strikket huen her i Ombella og noget andet ubestemmeligt strømpegarns lignende garn. Jeg manglede en hue, og fandt dette kit hos Garnbixen i Odense. Den er på p 5,5, og jeg gør det ikke igen. Det dér Ombella mohair garn kan jeg ikke lide at strikke med, men huen er dejlig dejlig varm. Så er der lige farven. Nok lige lovlig skrigende, men alternativet var en nulognix grøn (lys støvet grøn), fin farve, men absolut den allerværste farve til mig.

Endelig

blev det færdigt. Juletræstæppet. Og JA der ER et par valkende steder i hørafdelingen, men det bliver IKKE lavet om. Det korte af det lange er at jeg har bøvlet mere end almindeligt med quiltningen. Jeg ved ikke hvad der er gået af min symaskine fru Pfaff. Hun har før quiltet uden de store problemer, men detteher var åbenbart for meget at forlange. Har endda fornylig været til eftersyn med justering og reparation af trykfodsløftet. Ligeud syningen og det mere almindelige er der ingen problemer med, hvilket jeg håber holder ved. For det er nemlig meningen af Ida skal have den når hun flytter hjemmefra, og så skal jeg have en ny :-) Jeg synes selv det er en glimrende idé, og Ida er også fuldt tilfreds. Men bortset fra det, så skal der jo også stå et juletræ på midten af tæppet, og så kan man jo ikke se valkningerne.

Vil da også lige vise mine blokke til et gæstesengetæppe. Jeg har været startet flere gange. Kørte først på med brunlige nuancer, men fandt dem for kedelige, og sprang over til lyseblå og mintgrønne. Meeen det var altså FOR fiset. Så nu klør jeg på med noget der mest ligner en scrap samling. Jeg har taget udgangspunkt i det mørkebrune stof med bomber af forskellige farver. Det er dem jeg søger at ramme, og det gør det knapt så kedeligt, og samtidig håber jeg på det får det her old fashion scrap quilt agtige over sig. Selve blokken holder jeg fast ved. Den er nemlig super god, fordi den alle steder skal sys sammen med samme antal stofstykker, hvilket gør at man ikke skal ase og mase med at få spidserne til at mødes, sådan nogenlunde fornuftigt. Som det ses syr jeg over pap. Det kan jeg bedst lide, men gad vide hvad amerikanske patchworkere tænker om det. Først at ri på pap, så sy sammen og så tage pappet ud igen. Næe nej amerikanere syr stykkerne sammen sådan lige uden nogen dikkedarer. Men hvordan de får det til at passe så fint, som jeg har set, er mig en gåde.