søndag, marts 20, 2011

Sokkegarn fra egen rok



Mit første håndspundet sokkegarn af blueface leichester med 40 % mohair der gør det stærkt. Jeg har håndindfarvet, spundet og navajotvundet, således at det er et 3 trådet garn. Nu er det jo meget snart for varmt til uldne sokker, meeen der kommer jo en tid igen, hvor det er rart. Jeg har mere af samme slags fibre, og jeg tænker nok det bliver nødvendigt at lave lidt mere garn, hvis der skal være nok til mig.
Lige nu er jeg ved at spinde noget baby kameluld. Det er stadig ikke min stærke side at spinde sådanne meget meget korte fibre, men det bliver da til garn, og jeg tænker nok at det bliver til et par luksus håndledsvarmere. Jeg har også længe drømt om at være ejer af noget moskusuld, og meget gerne også noget bison :-)
Det har jeg til gode endnu, for det er dyre sager, men jeg synes det er ret interesseant sådan at være på en slags opdagelsesrejse ud i fibre.
God søndag.

2 kommentarer:

Jette sagde ...

Ih, det er altså bare så smukke garner du får lavet, det bliver da luksus for fødderne. Vi ses snart og tak for i går.

Silkemor sagde ...

Altså kære Inge,husk nu hvad vi snakkede om, angående spinding af korte fibre i søndags:-D
Jeg synes det ser rigtig godt ud, hvad du har spundet, både babykamel og cashmere'en.
Husk de tre T'er :
Tålmodighed
Tålmodighed
Tålmodighed
Knus