torsdag, februar 23, 2012

Fææærrrdiiiiiiii


med Tweedie. Den var nu relativ hurtig at strikke, og den har da også været færdig et stykke tid. Det er bare det med at få tid til at blogge.
Jeg har måttet regne og regere, for den er altså STOR i størrelsen synes jeg, så jeg har lavet en str. xs, må det så være. Den passer perfekt, men umiddelbart er den ikke så fantastisk, som jeg havde forestilling om. Nu vel, den er da anvendelig.
Ja, der er sket meget siden sidste indlæg. Jeg har været til en rigtig hyggelig strikkedag hos Ulla. God mad og godt selskab. Der blev spist, strikket, snakket, vist frem, og så var det en fornøjelse at være i stue med lille frk. DM.
Et andet hyggeligt arrangement og et af årets store begivenheder er jo STORE strikkesøndag hos Tøndering Strik i Århus. Jette og jeg drog af sted tidlig sidste søndag morgen og ankom til Kvindemuseet kl. 9.30. Jamen så var det bare at entrere og lade sig fylde af gode workshops, mad, kaffe, strik og snak med ligestillede. Jette og jeg var begge på workshop hos Charlotte Tøndering med Boheme Strik i fokus. Jeg fik prøvet det nye Highland Wool, og det er sat på listen over et af de kommende projekter til en Tøndering bluse.
Anden workshop var hos Helga Isager. Først fremvisning og prøvning af de nye modeller fra Bird Collection. Jeg må sige, at de er super flotte. Stille og rolige modeller, som for mit vedkommende, ikke sådan lige fanger ved første øjekast i bogen, men som i virkeligheden får mig på helt andre tanker. De er på een gang både klassiske og moderne.
På selve dagen købte jeg blot Boheme Strik og et nøgle Alpaca 1, som jeg lige manglede, men efterfølgende fortrød jeg ikke at have købt The Bird Colletion.
Det har jeg så rådet bod på senere, som det ses nedenfor. Strikketøj tænkte jeg, det går simpelthen ikke at vente med den, for lige om lidt så er den "desværre udsolgt fra forlaget" , og der er flere modeller i den jeg kunne tænke mig at strikke.
Masker og Mønstre havde Jette med i Århus, så jeg kunne snuse lidt i den, og her er den så. En must have bog, vil jeg mene.


2 kommentarer:

Jette sagde ...

Tak for sidst, det var nemlig en rigtig hyggelig tur, og alle de nye ideer vi fik, uha dada...
Og din Tweedie er blevet rigtig flot, hold da op, den er skøn.
Altså Inge, flere bøger, du skal da vist have købt en ny reol, men det er jo heller ikke til at undvære gode strikkebøger.
Vi ses jo nok snart igen til noget strikkerelateret, det varer jo ikke så længe...:o)

strikkeforsker sagde ...

Tak for sidst! Wow er Tweedie allerede færdig, du er godt nok hurtig. Store Strikkesøndag lyder meget inspirerende - der skal vist sættes X i kalenderen til næste år. Jeg måtte nøjes med at kigge bøger hos Tøndering tidligere idag.