søndag, april 15, 2012

Så blev noget da færdigt

Knæplaiden har været færdig et stykke tid. Den mangler bare at blive børstet op, men det må vente lidt, fordi jeg er kommet i tanke om at håndkarterne kunne være gode til det formål. De er blot udlånt lige pt.
Til trend har jeg brugt forskellige garner fra lageret, og til islæt har jeg brugt Tove garn fra Sandnes i 3 matchende farver. Det er jeg helt til freds med.
Og så er en Baktus blevet færdig. Pyh hvor var den kedelig at strikke. Den har sandelig også ligget længe som en UFO, men nu er den der, endda med kvaster.
Og så til mit håndtensspindingstabanakkel. He he, det er rigtig hyggeligt. Jeg har nu spundet 15 min. (mindst) hver dag i 5 uger, og på billedet ses hvad der foreløbig er kommet ud af det. Det ser ikke ud af meget, nej, men det er en fornøjelse. Dog har jeg bøvlet lidt med tvindingen, men det er der ved at være styr på nu. Jeg synes det har fungeret at spole op på skyttespoler og så sætte dem på en strikkepind, som isættes en skotøjsæske, så garnet kan løbe frit.



4 kommentarer:

Chanette sagde ...

Hvor er du go' :) Dine fremtidige børnebørn kommer til at nyde godt af dine fine hjemmesysler :)

strikkeforsker sagde ...

Flot plaid, så kan man sidde udenfor i forårsblæsten. Du bliver en haj til spinde med så meget øvelse.

Jette sagde ...

Hvor er det en flot plaid, tænkt sig at kunne lave sådan noget, skønt, og din Baktus er rigtig flot i farverne, og den er jo meget anvendelig. Og du er en god spindehaj...:o)

Kirsten sagde ...

Oh - at kunne væve. Der er endnu meget at udforske i fiberverdenen. Det håndtenspundne ser godt ud.