"Jeg vasker det lige" sagde Ida

om silkeshiffonen. Dette er starten på sidste kapitel i en gyser om kjolen til den store årsfest i 3. g. Jeg vil ikke komme nærmere ind på de foregående kapitler, blot nævne at de handler om jagten på omtalte kjole, eller stof til en sådan. Der har været op og nedture, og tænders gnidslen. Men nu, nu lykkedes det at få fat i det helt rigtige (åbenbart). 5 m ivoryfarvet silkeshiffon hos Kartehuset 10 min. over lukketid, og det var hjemme på matriklen tirsdag aften kl. 22.30. Hele klassen var nemlig indbudt til middag hos fransklæreren i Odense, så stoffet kunne således ikke bringes hjem først. Det næste foregår i tiden fra onsdag morgen til torsdag aften. Fredag var festen nemlig. Altså unden mønster, kun med inspiration fra dette link skulle kjolen (i midten) så kreeres. Det blev den, og jeg vil sige, at det har været nogle hektiske døgn for mit vedkommende. Jeg sov om natten med skuldrene helt oppe ved ørerne, for hvem kunne nu vide om den bragte lykke? Men men det GJORDE den. Jeg kunne se ægte glæde i Idas øjne, da den var færdig. Der var et par skønhedsfejl, men det sås ikke da musikken spillede og livlige ben trådte Les Lanciers. Pye ha, jeg tror ikke jeg sådan lige igen skal sy i silkeshiffon, så var det noget nemmere med inderkjolen, der var af mere fast og uigennemsigtig softsilke. Der er ingen billede af den, for den tager sig ikke specielt interessant ud, når den ikke er på. Da ligner den næsten kun en nederdel, og Ida vil ikke fotograferes til nettet.



Men et billede skal der da være, omend det ikke er så skarpt lige hvor det skulle være. Det er merinould jeg spandt før det med kjolen. Der er 71 g, og har en løbelængde på 547 m/100g, jo det er sandt. Jeg kan næsten ikke få armene ned. Mit mål var jo at kunne spinde et garn til p 3, og jeg kan såend godt spinde en anelse tykkere næste gang.
Jeg var til nældefiberdag i Kerteminde med Spindeforeningen i lørdags. Et spændende foredrag om hvordan man kommer fra brændenælde til stof. Det er jo en lang proces, ligesom hørfremstilling, og garnet bliver nogenlunde som hør. Der var noget uldgarn også, farvet med stenlav fra Norge. Det gav en ualmindelig smuk dyb dyb rødbrun førstegangs farve. Det har jeg altså mod på en dag. Det var en rigtig hyggelig dag. Vi havde jo rokkene med selvfølgelig, og der blev spundet både før og efter eftermiddagskaffen.