tirsdag, maj 27, 2008

Færdig for længst

Det er vidst på tide jeg får vist Jade vesten. den har været færdig siden 4. maj, som det ses af min liste over færdigt arbejde i dette år. Joe, min kondition taget i betragtning, er det da en helt pæn liste. Meeeennn der var jo også en del hængepartier fra 2007, som hurtigt kunne tage plads på listen i starten af året. Nå men tilbage til Jade vesten. Den er fra Amimono. Den mørke variant, og jeg har brugt: 70 g Alpaca 1 (den helt tynde på 800m/100g), 50 g sort Tvinni, 33 g gul Alpaca 2, 17 g orange Alpaca 2, og 13 g lilla Tvinni. Størelsen er S, og jeg har ikke ændret en tøddel. Hot or not? Absolut hot. Den passer perfekt og er skøn at have på. Nu er billedet måske ikke så godt. Skævheden som ses, var kun fordi den lige skulle have været rettet lidt på, men Ida har taget billedet, og der var ikke tid til flere forsøg (syyysssh - eksamenslæsning forstås). Så mangler der selvfølgelig knapperne, men det må blive en dag jeg kommer forbi nogle gode nogle.
Håndarbejdsmæssigt er den en drøm at strikke, og med et nøgle Alpaca 1, kan der hurtigt blive een mere af restegarn.

Kan faktisk forestille mig den i et væld af variationer, som f.eks. ensfarvet, stribet i mange farber, forskellige hulmønstre osv, osv.

1 kommentar:

Jette sagde ...

Hvor er den blevet flot, og farverne er fine. Den skal du nok få brugt. Og sikke en færdigliste du har, helt godt gået.