mandag, juni 01, 2009

Man har et standpunkt til man tager et nyt


host. Jeg har været igang med dette tæppe længe længe, og undervejs har jeg ændret mening mht. farvevalg. Det skulle være scrap sku' det. Men nej nej det bliver alt for rodet, så jeg er vendt tilbage til den tidligere tanke med det mintgrønne og blå (hver anden blok er blå). Øverst igang med den 8. blok :o§ der skal være 21 ialt for at blive til et sengetæppe, når der kommer bort på også. Det er nu hyggeligt at sidde ude på terassen og sy, sådan helt fredeligt til fuglesang og duften af kaffe. Ja man kan jo også både spinde og strikke, når man nu er vild med håndarbejde. Åååee man skulle vel nok have flere fridage tihi, men ok vekselvirkningen er nok også god. Bogen "Sy patchwork" har jeg lånt på biblioteket, og er relativ ny. Den er af Lene Speich og Jane Sand. Det må blive en klassiker. Det tror jeg. Det er længe siden jeg har haft en patchworkbog i hænderne der har tiltalt mig så meget. Egentlig ikke fordi der er nogle af projekterne jeg skal gøre direkte efter, men den er bare så straight - ligetil og informativ. Mange oplysninger har været gode for mig. Jeg vil betragte den som en følgesvend, som jeg bare må eje. Så er det jo godt det er hverdag i morgen, og at boghandleren har åben :-)

2 kommentarer:

strikkeforsker sagde ...

Hvor er det flot! Syr du over pap i hånden? er det noget, du vil lære fra dig?
Ja det er svært at have flere forskellig hobbyer at vælge imellem :-) Tak for anmeldelsen, kan du tage bogen med på torsdag?

Jette sagde ...

Kommer til at tænke på at jeg syede et barnevognstæppe i hånden, det var nemlig så hyggeligt at sidde med, men nu kniber det med at se at tråde nålen, så må hellere lade være. Hvor er det flotte farver du har sat sammen, og vi har for lidt tid til alt det vi gerne vil nå. Vi ses jo imorgen, og jo det var det sjal jeg havde med sidste gang til cafe.