søndag, november 29, 2009

What did you have in your taisk today?



Strikkeremedier. Bare lige de allermest nødvendige, når strikketøjet er igang. En lille posetaske i dominostrik med rester af Hanne Falkenberg garn. Måske den skal have et for af bomuldsstof, så hæklenålen ikke ryger ud gennem maskerne. Jeg er meget glad for den, men hold da op hvor er det en langsommelig proces at strikke domino. Egentlig meget hyggeligt, men for mit vedkommende bedst til små projekter.



Netop taget af haspemøllen. Blue Faced Leichester med 30 % silke. Jeg har købt det af Karin for nogen tid siden, og det var egentlig meningen at det skulle blive til sokkegarn. Jeg skulle have spundet en tråd Tencel (en art viscose) som forstærkning, men jeg kunne altså ikke spinde det fint nok. Der skulle jo helst kun være ca. 30 % Tencel i. Men pyt jeg bruger det bare en anden gang, og så tror jeg at jeg vil karte det ind i ulden fra starten af. Jeg er ovenud tilfreds med dette garn. Farveholdningen er super og BFL med silke går meget nemt hen og bliver mine favorit fibre. Mine overvejelser mht. strikning, går i retning af en lacestrikket halsklud.
Jeg skal på strikkecafé på torsdag, til julehygge, og jeg glæder mig allerede. Ligesom jeg glæder mig til posten kommer i løbet af denne uge med forskellige ting jeg har bestilt hos Skytten, og forhåbentlig også med det jeg har bestilt hos Interweave. UUUhhh altså jeg venter også spændt på Spinn Off vinter nummeret. Det skulle være sendt fra USA den 16. nov. og man skal regne med ca. 7 dage, men det bliver til 14 nu i morgen, så jeg håber ikke det er gået tabt.

3 kommentarer:

Jette sagde ...

Nøj, hvor er det en fin lille taske, lige til det allermest nødvendige og smukt garn du har lavet. Og jo, vi ses på torsdag til julehygge. Alle de gode ting du venter på, det bliver skønt når det kommer.

strikkeforsker sagde ...

Fin lille taske. Årsagen til at dit (og mit) Spin Off ikke er nået til Dk er, at SAS flyet var fyldt op med min bagage :-)
Vi ses torsdag

Karin Hørkilde sagde ...

Sikken da en sød lille taske!!!! Ja, domino-strikning er bestemt ikke ligefrem hurtigt; men jeg synes nu, det er en gevaldig hyggelig strikke-metode. Og jeg er helt enig med dig i, at BFL/silke virkelig er en SUPER blanding. Blød og lækker og så får man lige lidt ekstra nuancer foræret i form at de smukke strejf af silke hist og pist.