søndag, april 25, 2010

Plissé


er meget snart færdig. Heldigvis, for det har været lidt træls at strikke strukturmønstret i sort garn, omend det er træls at strikke i sort i det hele taget, men den bliver god gør den. Der mangler ca. 5 cm på den nederste kant, som egentlig er ok at strikke. Jeg har lånt opskriften af en god strikkeveninde, og det passer fint med alt det sorte Hanne Falkenberg garn jeg havde. Dels fra et kit jeg købte til halv pris hos tanterne for snart et år siden i en model (Babette) jeg egentlig ikke rigtig synes om, men så er det jo fint at der kunne blive Plissé af det + lidt andre sorte HF rester jeg havde fra tidligere.
Ja det er sandelig blevet forår. Det er jo meget fint, men pyeha der kommer bare flere ting på to do listen. For uden at strikke, spinde, sy, væve, vaske tøj, gøre rent (det er man jo nødt til en gang i mellem), stryge, lave mad, blogge, se på nettet, læse, skal man nu også i haven + sørge for at man får en lille smule kulør, for ikke at skille sig alt for meget ud fra de fleste.
Jeg er lige blevet færdig med "Luftkastellet der blev Sprængt" længe efter alle andre, men lige akkurat så jeg kunne se det sidste afsnit i serien på Sverige 1 i går. Den var nu god. Og så opstår der jo et læsetomrum, så derfor er jeg begyndt på "Anna Karenina" af Lev Tolstoj. En ordentlig moppedreng på over 900 sider, og selvfølgelig en helt anden genre. Men han skrev nu godt, den gamle russer.
Tilbage er der kun at sige at jeg er blevet programchef for strikkecafeen :-) og vil således henvise til strikkecafeens blog, og sige at et program for efteråret meget snart vil se dagens lys på nævnte blog.

2 kommentarer:

strikkeforsker sagde ...

Uha sort garn bliver aldrig min favorit, man skal have en rigtig god lampe for at se noget. Jeg har vist også en rest sort, hvis du ender med at læbe tør.
Tak for læseinspiration

Jette sagde ...

Uha, siger jeg også med det sorte garn, men godt du er ved at være færdig, den ser flot ud og det gør den fine cafeblog også, har sat mig ind som læser. Vi ses på torsdag.