Afhaspet og banderoleret, hedder det vidst, er øverst tv. Bluefaced Leichester/silke spundet uden at dele uldtopsen, hvilket giver lange farveskift og med mulighed for at ramme ind i samme farve ved tvindingen. Synes selv det blev helt fint. Det blå th. er merino/silke, og det uld jeg købte på håndarbejdsmessen for nylig. Min Ashford Traditional er jo kommet til Sverige og jeg spandt det på den i påsken. Og jeg skal da lige love for at jeg savnede Wee Peggy. Nu var det altså også fordi jeg havde nogle gamle spoler med, som egentlig skulle kasseres, og det er de blevet nu. Nederst fra venstre Devon, Shetland og Jacobs får. Det er de første tre af de 16 forskellige fåreracer. Det er helt sjovt så stor forskel der er på uld. Det vidste jeg selvfølgelig godt, men når man sådan har det i hænderne og på rokken dukker der en masse tanker om hvilke muligheder der er for evt. at blande forskellige uldtyper og hvad det kan bruges til. F.eks. er den lyse Devon ikke egnet til beklædning tæt på kroppen, men vil være fortrinlig til vævede gulvtæpper, futsko og tasker. Det mørkebrune Jacob har så smuk en farve, og sådan er der noget særligt ved hver.
Her på rokken er det Gotlænder, som er så glat, blankt og langfibret at det minder lidt om alpaca. He he man kan blive i højt humør af den slags ting. Sandelig også over at Majacraft har lavet en ny rok der skulle være revulotionerende. Den er dobbeltsnors, men med mulighed for justering af hver enkelt snor uafhængigt af hinanden. Helt hvordan det vil indvirke på spindingen, er jeg ikke på det rene med endnu, men jeg følger med i debatten på Ravelry - ja jeg har "meldt mig ind" i Ravelry fordi jeg opdagede der var en debat om den nye rok Aura, og så er det jo et eldorado for folk med hang til garn og uld.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar