søndag, maj 09, 2010

Så bed jeg alivl i det sure æble


og tog fat i Harmony igen. Den har været i skammekrogen meget længe. Over et år, tror jeg. Garnet smitter af ad H..... til på hænderne, og det bryder jeg mig ikke om, meeeennn man kan jo ikke have sådan en Hanne Falkenberg liggende, nej den skal være færdig nu, og det går da også fremad.
Jeg er ved at rydde op igen igen i mit håndarbejdstabbanakkel. Det betyder at der skal bund i UFO'erne, og jeg arbejder hårdt på at få et par stykker bragt i orden inden maj er omme.
Så er det lige at en surftur på nettet jo ofte giver anledning til et lille svipprojekt, som denne her mulepose til rokken, således at man altid kan være beredt med smørelse, garnmåler og diverse spinde redskaber. Denne her er strikket på p. 5 i en tråd Sirri 2 trådet og en tråd Kauni lace. Så en tur i vaskemaskinen på 40 gr. i en times tid. Har lavet een i Noro Kuryon også, men den blev lige lovlig stor.
Ja, og så var der jo Christel Seyfarth på strikkecafeen i torsdags. Jeg skal da lige love for det blev et tilløbsstykke. Jeg ved ikke, men måske mere end 60 deltog i et herligt foredrag med flotte lysbilleder, og ikke mindst alle modellerne in natura til prøvning og gramsning :-)

2 kommentarer:

Jette sagde ...

Nej, ved du hvad, jeg er også gået igang med alt det der har ligget siden sidste sommer, må så håbe at jeg er lige så flittig som dig til at få det færdig. Harmony er bare så flot, kan godt forstå at du vil have den færdig. Fin mulepose du har lavet.

strikkeforsker sagde ...

God ide med oprydningen. Smid eller trævl det op, der aldrig fænger. God fornøjelse med Harmony forhåbentlig er den god at have på... men træls med smølfefingre.

Tak for sidst!