søndag, maj 01, 2011

Også fæærrrrdiiiiiig !





















Pisa vesten er endelig færdig. Det blev den egentlig i påsken, og det var skønt. Jeg tror jeg vil indføre bedømmelse på to områder, nemlig processen og det færdige produkt.
Altså processen: Ikke god på en skala fra 1 - 5, hvor 5 er bedst, får den et lille 3 tal. jeg kunne ikke li' at strikke den.
Det færdige produkt: 5, den passer perfekt, jeg er vild med farven, og den vil blive brugt og brugt og.....
Tænker den skal have en sikkerhedsnål øverst, der ved halsen midt for, med et par troldekugler på. Det ku' da se pænt ud, synes jeg.






















Så har jeg spundet noget garn, hvor jeg selv har farvet fibrene, blue face leichester. Jeg har gjort mig umage med at tvinde lidt tættere, hvis man kan sige det sådan, for jeg er ofte tilbøjelig til at tvinde for løst, men dette her er blevet lidt bedre.



Det grøn/blå/gule garn er nogle fibre fra Kajoli. Jeg købte det på håndarbejdsmessen, og jeg har Z tvundet, da det skal anvendes til tvåändstickning. Det er nemlig ikke så let at få fat i Z tvundet garn. Jeg ved kun af et par spinderier i Sverige der laver sådan noget garn. Der skal sikkert findes flere, men jeg kender dem bare ikke.
Jeg har da også fundet ud af at tvåändstickning, kaldes tvebinding på dansk. Meeeennnn jeg synes nu bedst om det svenske navn. Det er jo også derfra teknikken er oprindet, så vidt jeg har forstået.

Rigtig god søndag eftermiddag :-)

2 kommentarer:

Madam Munch sagde ...

ja, Pisa er så flot, så tillykke med den. det er også noget dejligt garn du har spundet.

Jette sagde ...

Den er godt nok blevet flot, og super anvendelig farve, passer jo til alt. Og som sædvanlig meget smukt garn du har spundet. Vi ses jo torsdag...:o)