onsdag, april 25, 2007

Nyt og gammelt


Nu den her snak om islændersweatere, gjorde mig nysgerrig efter at se lidt på mine gamle opskrifter, og et kig i Vibeke Linds "Strik med nordisk tradition", overbeviste om at stjernemønstret i Sarah Lunds sweater fra "Forbrydelsen", er et kæmpe gammelt gammelt design. Ak, ja Gudrun og Gudrun, har såmend bare været så geniale at hælde gammel vin på nye flasker. Nå men ikke mere om det. Jeg faldt over en gammel opskrift fra Håndarbejdets Fremme. Et enkelt firkantet sjal, som jeg synes passer godt i spinni. Det passer lige til bilture og til fjernsynskigning. Oprindeligt for mange år siden hæklede jeg det i Håndarbejdet Fremmes spindegarn. Det var lidt krads, men duftede dejligt af uld, ligesom der var en helt speciel håndarbejdsduft i butikken Håndarbejdets Fremme på Strøget. Jeg er opvokset i København, og garn til nogle af mine aller første håndarbejder købte min mor og jeg netop dér. Jeg har gemt opskrifterne fra den tid, og kommer til at tænke på, at jeg faktisk altid har været glad for uld. Har lagt mærke til at uldgarn nu om dage ikke dufter af uld. Ikke engang Tvinni og Spinni, som ellers har gjort. Nå nu ikke mere nostalgi.

Inspireret af kjolen på opskriften til "Slå om" - blusen, har jeg syet een i hørstof, som jeg har farvet. Alt fra lageret. Ville gerne have haft en sort farve også. Det ville i blanding med den chokoladebrune, have givet en mere dyb brun, men pyt. Den fremstår nu også ganske lys her i solen. Er lidt mørkere indenfor. Det var faktisk den firkantede halsudskæring der tiltalte mig, og den var svær at få pæn med kantebåndet, men det er altså også bare en hjemmeslappeafkjole.
Har feriedag idag. Det sidste ferie skulle jo afvikles inden 1. maj, så jeg har bare slappet af. Siddet noget af formidagen i min orange natkjole (sådan lidt harri christna - staves det sådan - agtigt), og strikket på den meget lillae slå om bluse. GODT der ikke var nogen der så det.
PS: UPS! har lige været inde at redigere på indlægget. Var kommet til at sætte et billede ind af sjalet hvor man kunne se hele opskriften. Det går jo ikke i disse tider. Dér var jeg lige ved at blive lidt nervøs ;-)

4 kommentarer:

Mette G. sagde ...

Hold da op. Har du "bare lige" syet en kjole - uden mønster???

Hilsen
Mette

Inges uldprogram sagde ...

Neeejjj ikke helt uden mønster;-) Jeg har for flere år siden tegnet et mønster af fra sådan en spencer/kjole af mærket "Grand Fathers", og så har jeg tilrettet lidt hist og pist.

Karin Hørkilde Jensen sagde ...

Hej Inge.

Jeg kan se på Birthes blog, du har prøvet at maile til Spindeforeningen. Hvis du sender mig en mail på min adresse karin@netfiber.dk vil jeg gerne besvare spørgsmål i forbindelse med uldfestivalen i Saltum.
Hilsen Karin - formand for omtalte forening

Tanterne, Charlotte sagde ...

Imponerende kjole du bare lige bikser sammen. Gid det var mig.