tirsdag, september 04, 2007

Se liiiiigee hvad jeg har fået


Jeg er så jublende glad, og jeg kan næsten ikke få armene ned af bar' begejstring over min nyerhvervelse. Ved en tilfældig snak i kantinen om uld og strik, gjorde en super kollega mig opmærksom på muligheden for at købe en rok til rimelig pris. Og jeg tror da NOK det var en rimelig pris (500,-kr.) ssyyhh, tør næsten ikke nævne det.
Det er lige den model jeg har haft i tankerne i mange år. En Ashford traditional.
Har studeret i Elsa Kroghs "Spinderok, spinding og garn-design", men det er som jeg ikke bliver så meget klogere. Dog tror jeg nok at kunne konstatere at det er en dobbeltsnorsrok, og at


der vidst mangler en eller anden dims i forhold til spolebremsning.
Mht. at kunne spinde, skal jeg finde en bog der starter helt og aldeles fra bunden, for som det fremgår af nederste billede, af mit aller aller første forsøg på at spinde, så ANER jeg IKKE EN FLYVENDE FIS om hvordan man gør, men jeg skal lære det skal jeg. Kunne godt tænke mig at der var en tegning i bogen om hvad der er hvad, selvom jeg da godt kan regne ud hvad der er vingen og hvad der er spolen.
Jamen jeg er så glad for den, og jeg skal på rokketræf på Hørvævsmuseet den 30. september. Det kan jo være jeg har fundet ud af lidt mere til den tid ti hi. Er der nogen der har gode ideer til læsestof. Hvad med "The Ashford book of spinning", eller mon der findes en spinding for dummies?
Nå, men jeg går til rokken.

4 kommentarer:

Lene sagde ...

Hej Inge,
Prøv at kigge på Ashfords hjemmeside. Der er oversigt/tegninger over rokkens forskellige dele. Held og lykke med spinderiet.
Hilsen Lene Z.

strikkeforsker sagde ...

Tillykke! Hvor er du heldig og prisen er rigtig ganske udemærket.

Få fat på nogle tops eller kæmmede bånd med spindefibre. Det er det nemmeste at spinde.

Jo det er en dobbeltsnors rok. De kræver lidt mere tilvænning end enkeltsnor, men jeg synes det er meget nemmere at spinde jævnt på en dobbeltsnors rok. Ellers kan du lave den om til enkelt snor relativt simpelt.

Judith McKenzie-McGuin, Teach Yourself Visual Handspinning kan anbefales. Hvis du minder mig om det, kan jeg tage mit eksemplar med til strikkecafe sidst i sept/først i okt.
Ellers kan et abonnement på Spin-Off, interweave knits søsterblad stærkt anbefales. Deres hjemmeside har også en masse gode gratis artikler.

Ulla

Jette sagde ...

Tillykke med rokken, det er sort snak for mig det spinderi, men spændende, og jeg venter på du begynder at sælge garn...:o) Vi ses vel i morgen til strikkecafe???

Birthe sagde ...

Tillykke med rokken. Det er en fin rok til en fin pris!!
Prøv at gå på biblioteket og lån Lise Warburgs "Spindebogen". Der er også en bog af en der hedder Erna Grønbæk, tror jeg nok - den har gode billeder, lette at lære efter. Disse to bøger brugte jeg selv da jeg lærte mig at spinde i sin tid.
Husk, der er jo også Spindeforeningen!!
god fornøjelse.
- Birthe P