lørdag, februar 06, 2010

Hejsan


Glimåkra. Her hun så, det svenske vidunder. Ja det er en fantastisk væv jeg her har fået. Selveste Glimåkra, vævebredde 135, 10 skafter og 10 tramper. Det er nu næsten 14 dage siden vi hentede den. Det var helt mørkt om aftenen og jeg skulle nok have taget billeder, bare for at vise hvordan sådan en stor væv ser ud, når den er skilt ad og ligger i en meget stor bunke. Jo vi (manden og jeg) havde arbejde den aften. Faktisk arbejdede jeg hele ugen med at gøre den nænsom ren med hårdt opvredne sæbespåneklude og samle den. Kun ganske få ord om pladsen blev nævnt under samlingen. Host fru Glimåkra fylder 1/3 af stuen. Men den har karisma og god karma, har den. Så det næste halve år bliver den stående her. Senere bliver der vidst et værelse ledigt til den.
Nå, men der skulle jo også noget på til at væve. Fandt noget vævegarn på lageret, som der lige akkurart skulle være nok af til et halstørklæde på 8 skafter. Det har jeg aldrig prøvet før, altså 8 skafter.


Men her er gjort klar til sølning. Dvs. at trådene som jeg har trendet skal igennem øjerne på snorerne her foran på skafterne. Vil lige nævne at Ida hjalp med bomning. Det er hun faktisk rigtig god til.

Næste skridt efter frembinding er opbindingen under væven. Det er et rigtig godt opbindingssystem der hedder Texsolv. Jeg manglede nogle splitter, som jeg simpelthen var nødt til at køre til Nyborg til Spindelvæven for at hente om søndagen (efter aftale med fru Spindelvæv).


Og her er så begyndelsen til halstørklædet. Lige nu er jeg godt halvvejs, og tænker allerede på hvad der skal på efter dette. Jeg har ihvertfald ambitioner om at lave nogle plaider, som jeg mangler, nu hvor det er muligt at væve dem i fuld bredde.
Ja nu fylder væven jo så meget for mig, også i overført betydning, så jeg glemmer helt at fortælle om strikkecafeen i torsdags. Det var en rigtig fin aften med Bente Geil. Det er noget dejligt garn hun har og i meget smukke farver. Jeg købte nu ikke noget, for jeg mangler ikke lige strikketøj pt.. Tænker måske jeg vejer garnlageret i morgen, og se om ikke noget af duoen eller tvinnien skal på væven. Det vil vidst være rigtig godt til et par sjaler.

3 kommentarer:

Jette sagde ...

Tak for sidst og sejt at du holdt stand mht. garnkøb. Glæder mig til at se hvad der kommer ud af væven.

Karin Hørkilde sagde ...

Kæmpestort tillykke med din væv, Inge. Og hold op, hvor ser det bare SUPERGODT ud, det du væver. Jeg MÅ altså se at finde tid til at få gang i min lille klapvæv - den har stået stille alt, alt for længe;-)
Knus Karin

strikkeforsker sagde ...

Tillykke med væven!
Den vil jeg mægtig se IRL. Det