mandag, august 07, 2006

Fåredag i Gummerup




Tak for de pæne ord Bettina, og mht. knappen vil jeg se at få fremstillet een i løbet af ugen.
Jeg var på fåredag i Gummerup i lørdags. Det er De Fynske Fåreavleres årlige fremvisnings- og bodedag. Det er så hyggeligt med masser af boder med garn, uld og endda is lavet af fåremælk. Ja, det lyder måske ikke så tiltalende, men det smager faktisk godt - let og frisk, det skulle man ikke tro. Derudover er der fremvisning af forskellige fåreraser. Det er nok mest for dem der er avlere, men egentlig meget spændende at se på dyrene, når man nu interesserer sig for deres "påklædning". Jeg var da så heldig at få en fin portion uld helt gratis af fåreklipperen. Lidt af den ses på billedet. Det er vidst en blanding af gotlænder og finuld, som jeg vil skylle og karte en dag det ikke blæser. Det har det nemlig gjort her de sidste par dage.
Ellers fik jeg kun spenderet penge på noget uldvask og så noget limlak fra kartehuset, som jeg skal bruge til en slags skål, jeg har tænkt at filte af det der uld fra Hjelholts Uldspinderi. Jeg købte det på inspirationsweek-end, en dag før min sidste eksamen, hvor jeg bare måtte ud og
have luft.

Ingen kommentarer: