søndag, oktober 28, 2007
Messebesøg
Så lykkedes det at vise Mermaid. Som det ses, skal jeg til kilen under ærmegabet. Altså næsten færdig med ryggen. Det er et rigtig godt strikketøj, og var det ikke fordi jeg, lige som så mange andre strikkere, lider af startitis, var jeg nok færdig med hele kroppen.
Var på håndarbejdsmesse i Fredericia i går, og købte kastanjehuestrikkekit - er ikke interessant at vise før den er færdig, da den skal valkes efter strikning, og tager sig dermed faconmæssigt lidt vanartet ud lige pt..
Det var hyggeligt, Jette og jeg fulgtes ad, så den stod på osen rundt, spisning, strikning og kaffedrikning. Geilske strikkekits, så jeg længe på. Det ser ud til at være noget meget lækkert garn, men må altså have noget færdig først. Hos Bente Rønberg stødte jeg på New Zeelandsk lammeuld lidt tykkere end DUO, samt noget nyt færøsk uldgarn. Det skal helt sikkert prøves. Har bestilt farvekort, som jeg glæder mig til. Apropos glæder mig til - så kigger jeg dybt i postkassen hver dag efter Spin Off, som skulle være sendt fra "over there" den 11. oktober, og nu skriver vi den 28., altså 17 dage undervejs indtil videre. Det er da lang tid ikk' 0s'? Vil lige se til tirsdag med, før jeg sprøger dem hvor det bliver af.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Det lyder som en herlig og fristende messe. Måske meget godt for plastikkortet, jeg ikke var forbi...
Mht til Spin-Off så giv dem et par uger mere, blade har ikke specielt høj prioritet, når de fylder lastrummet af passagerfly op med post :-(
Send en kommentar