Ferie ferie siden i torsdags, som var en ren slappe af og strikkedag. Det blev til disse to engle fra Kastanie strik, som nu kan købes hos Tante Grøn i Odense. Vasket i vaskemaskinen på 40 gr., og de er blevet bedre filtet end jeg tidligere har set. Tror det hænger sammen med at de var blant nogle store håndklæder.
Fredag var handle ind dag og idag har jeg gjort rent, medens manden i huset har været syg. Forkølet - uha - det er ikke rart. Men nu skulle det lille hjem være klar til jul. I morgen gælder det juletræet, som skal tages ind og pyntes. Risene til ris á la manden skal koges og ligeså de små kartofler til brune kartofler. Og ænderne tager jeg op af fryseren i morgen tidlig - tror jeg nok er passende. Jakob kommer hjem i dag, og et sæt bedsteforældre kommer den 24.. Ganske enkelt og hyggeligt.
Så nu er det bare idag at sætte godter på bordet, flytte ind på sofaen og finde strikketøjet frem. Måske zappe lidt rundt efter en god film *s*, da det jo ikke lige er kælkevejr.
Rigtig glædelig jul kære bloggere der ude. Det er altid dejligt at læse Jeres blogge.
2 kommentarer:
Jeps enkelt og hyggeligt er den bedste måde. God Jul :-)
Hvor er de blevet søde de små engle der. Kan du også have en rigtig glædelig jul, vi ses i det nye år...
Send en kommentar