på generalforsamling i Spindeforeningen i Tommerup i går. Hvor var det altså hyggeligt. En rigtig dejlig dag, som een sagde "en ren forkælelsesdag". Jeg vil tro ca. 30 spindekvinder, og jo, een mandlig spinder også. Der var lækre fibre både til rokken og til maven, undervisning i spinderelaterede emner og selvfølgelig en masse sludren og spinden. Jeg kan leve længe på det. @ Karin: Jeg overvejer stærkt at tage til Rinkenæs. Det kommer lidt an på hvor meget jeg er booket op.
Glæder mig til mit indkøb skal på rokken. Det blå merino/silke håber jeg at kunne spinde tyndt nok til en sommerbluse. Er ved at øve mig i tyndgarnsspinding. Det orangerøde er den ene tråd i garnet, og den mørkere er den anden. Nu har jeg jo lært at man tager uldtopsen, rufler den lidt og deler den på langs (som også Ulla har fortalt mig). Det bliver en meget mere jævn tråd. Spørgsmålet er så bare om den bliver tynd nok. Man sparer da ihvertfald en arbejdsgang, idet kartningen med håndkarterne er overflødig.
De stærke pink og lilla sager er ren silke fra Karin. Det skal jeg lege lidt med også. Tror måske det på een eller anden måde kan være med i noget råhvidt merino/alpaca jeg har. Måske måske.
3 kommentarer:
Lækre indkøb. Hmmm man burde blive medlem af spinderforeningen, de mødes desværre næsten altid laaaangt ude på landet, hvor det er svært at nå med offentlig transport.
Dine spinderier ser rigtig fine ud, hvor tyndt er tyndt nok? Du kan altid testtvinde og så sno det op igen.
Nej, hvor ville jeg blive glad for at se dig i Rinkenæs!!! Det kunne bare være SÅ hyggeligt. Jeg havde jo lidt travlt med mange ting i søndags, og det var svært at nå rundt og få snakket ordentligt med alle.
Håber vi ses søndag d. 9.!!!!
Kærlig hilsen Karin
Nå ja, lige en ting mere, Inge. Silken kunne garanteret blive HERREFLOT som sådan nogen små, farvede strejf iblandt de hvide fibre. Det kunne vi godt snakke meget mere om i Rinkenæs;-))
Send en kommentar