lørdag, april 05, 2008

En vest fra øst


Yes, jeg er nået så langt ned i UFO'erne at det var ok med noget nyt. Havde gået og tænkt på Solen og Rismarker fra MI Japan strik, eller en sommerbluse i bomuld for en gangs skyld, men opdagede at Helga Isager har kreeret nye sager, og kunne altså ikke stå for Jade vesten. Mht farverne, er de absolut ikke nogle jeg ville vælge helt af mig selv, og jeg kan da heller ikke rigtig finde ud af om jeg kan lide dem i virkeligheden. Det er jo altid noget andet på et netbillede. Men måske bliver helhedsindtrykket alligevel godt, når den bliver færdig. Vil sige den er en drøm at strikke. Den tynde alpaca, som nu hedder alpaca 1, (den grå) følger med hele arbejdet igennem. De andre garner er alpaca 2 og tvinni. Strikkes på pinde 4, og den er behagelig afvækslende. Og uanset farverne, så kan jeg sige den kommer på -helt sikkert.
Var på strikkecafé i torsdags. Bente Rønberg, var arrangementets hovedperson, og det var rigtig godt. Et hjertens godt foredrag om Bentes strikkerelaterede bedrifter i Sydafrika.

2 kommentarer:

Jette sagde ...

Synes ikke du skal være i tvivl om farverne, det er bare så flotte sammen og kan se du er nået langt siden i torsdags, skal hen og strikke nu når jeg har spist, er helt klar til i morgen, det er dejligt....

strikkeforsker sagde ...

Feed vest, jeg glæder mig til at se den i levende live.
ØV hvor ville jeg gerne have været med til Bente Rønbergs foredrag