fredag, oktober 24, 2008

Aarrrrggghhhhh!½§&%¤=?

Hvorfor katten vil det ikke lykkes? Troede lige at kunne genopfriske maskinsokkestrikketeknikken, men jeg skal åbenbart have en støttepædagog ved min side for at kunne. Havde ellers fået vendt ribben og sat igang med skaftet, og hvorfor er det så lige at slæden klonker fast midt i rundstrikningen, så det ikke er til at redde. Har/havde ellers i tankerne at skulle strikke sokker i julegave til flere i familien, men det kan være jeg må nøjes med sjaler, håndledsvarmere og filtede tasker. Hmm så det bliver måske kun de kvindelige familiemedlemmer der bliver begavet med strik fra min side. Ja, nu må vi se, men jeg kan godt sige at selvtilliden har fået et knæk, hvad angår sokkestrikning på maskinen.

½ time senere. Nu har jeg så holdt kaffepause og spist et coxorange æble, og det har da hjulpet på humøret. Har købt en lille kurv hos Sinnerup igår, jeg var i Odense. Synes den var fin til aktuelt strikketøj. Her med spindelvæv, som efter kaffepausen kun mangler en halv rapport. Næst efter er det den sorte retstrikkede vest der skal i kurven. Den og et par andre UFO'er skal være færdige snart. Mit mål er at gå ind i det nye år med højst 3 igangværende strikketøjer, hvoraf det ene er "Kiletop" i viscolin. Den kan få lov at vente til sommer. Den anden er "Sprite" i hjemmespundet, og den tredie er et nyt. Jeg drømmer lidt om "Jazz" fra Hanne Falkenberg i farve 12.

1 kommentar:

Tine sagde ...

Øv, hvor ærgeligt.
Håber det lykkedes at knække koden.

Fint spindelvæv du har gang i.
Så lige bogen for første gang i dag. Der er mange gode ting i.
Dejlige ting du har i tankerne!