Endelig

blev det færdigt. Juletræstæppet. Og JA der ER et par valkende steder i hørafdelingen, men det bliver IKKE lavet om. Det korte af det lange er at jeg har bøvlet mere end almindeligt med quiltningen. Jeg ved ikke hvad der er gået af min symaskine fru Pfaff. Hun har før quiltet uden de store problemer, men detteher var åbenbart for meget at forlange. Har endda fornylig været til eftersyn med justering og reparation af trykfodsløftet. Ligeud syningen og det mere almindelige er der ingen problemer med, hvilket jeg håber holder ved. For det er nemlig meningen af Ida skal have den når hun flytter hjemmefra, og så skal jeg have en ny :-) Jeg synes selv det er en glimrende idé, og Ida er også fuldt tilfreds. Men bortset fra det, så skal der jo også stå et juletræ på midten af tæppet, og så kan man jo ikke se valkningerne.

Vil da også lige vise mine blokke til et gæstesengetæppe. Jeg har været startet flere gange. Kørte først på med brunlige nuancer, men fandt dem for kedelige, og sprang over til lyseblå og mintgrønne. Meeen det var altså FOR fiset. Så nu klør jeg på med noget der mest ligner en scrap samling. Jeg har taget udgangspunkt i det mørkebrune stof med bomber af forskellige farver. Det er dem jeg søger at ramme, og det gør det knapt så kedeligt, og samtidig håber jeg på det får det her old fashion scrap quilt agtige over sig. Selve blokken holder jeg fast ved. Den er nemlig super god, fordi den alle steder skal sys sammen med samme antal stofstykker, hvilket gør at man ikke skal ase og mase med at få spidserne til at mødes, sådan nogenlunde fornuftigt. Som det ses syr jeg over pap. Det kan jeg bedst lide, men gad vide hvad amerikanske patchworkere tænker om det. Først at ri på pap, så sy sammen og så tage pappet ud igen. Næe nej amerikanere syr stykkerne sammen sådan lige uden nogen dikkedarer. Men hvordan de får det til at passe så fint, som jeg har set, er mig en gåde.