Glæder mig til mit indkøb skal på rokken. Det blå merino/silke håber jeg at kunne spinde tyndt nok til en sommerbluse. Er ved at øve mig i tyndgarnsspinding. Det orangerøde er den ene tråd i garnet, og den mørkere er den anden. Nu har jeg jo lært at man tager uldtopsen, rufler den lidt og deler den på langs (som også Ulla har fortalt mig). Det bliver en meget mere jævn tråd. Spørgsmålet er så bare om den bliver tynd nok. Man sparer da ihvertfald en arbejdsgang, idet kartningen med håndkarterne er overflødig.
mandag, februar 25, 2008
Spindende indkøb
Glæder mig til mit indkøb skal på rokken. Det blå merino/silke håber jeg at kunne spinde tyndt nok til en sommerbluse. Er ved at øve mig i tyndgarnsspinding. Det orangerøde er den ene tråd i garnet, og den mørkere er den anden. Nu har jeg jo lært at man tager uldtopsen, rufler den lidt og deler den på langs (som også Ulla har fortalt mig). Det bliver en meget mere jævn tråd. Spørgsmålet er så bare om den bliver tynd nok. Man sparer da ihvertfald en arbejdsgang, idet kartningen med håndkarterne er overflødig.
lørdag, februar 23, 2008
Grimme ælling sokker
er vidst hvad man kan kalde disse forkrøblede forsøg på at strikke sokker på maskinen. Den nederste var lige ved og næsten, men i min iver for at nå til tåen, skete der et eller andet garnkuk, og hele molevitten røg på gulvet. Der er dog også et problem med hælen. Den bliver med huller nogle steder, jeg forstår det egentlig ikke. Hele denne her sokkeafære foregik i sidste week-end, og jeg havde næsten lovet Ida, at der ville være et par maskinstrikkede sokker til hende, når hun kom hjem fra skiferien. Det turde jeg så ikke at løbe an på, hvorfor strømpepindene måtte
i sving, og det ser jo straks lidt kønnere ud. De ER færdige. Der er hæftet ender og de er lagt ind på Idas værelse til hun kommer hjem i morgen.
A propo i morgen skal jeg til generalforsamling i spindeforeningen. Glæder mig meget. Tænker at tage rokken med. Jeg trænger faktisk til at se på noget kønt og slappe lidt af, for den senere tid har været noget hæktisk. Dels pga strikkemaskinen og dels arbejdet. Strikkemaskinen er jeg ved at få ro på. Det andet kommer såsnart de sygeplejestuderende og assistenteleverne er godt igang med praktikken.
Trommevirvel til Balletten
søndag, februar 03, 2008
Fæææærrrrdiiiiggg
søndag, januar 13, 2008
Spin da helt off
Det gjorde så lige at jeg fik taget mig sammen til at bestille forskellige spindeting, som jeg manglede. Rokkevoks og -snor, håndkarter, haspetræ og en hentekrog, blev efter bestilling sent om aftenen sendt allerede dagen efter fra Skytten - hurtig ekspidition, må man sige.
Havde for lidt siden spundet af noget merino fra lageret. Det var i første omgang tænkt
350m/100g, bliver det nok lidt for tykt. Det er ellers rigtig dejligt blødt, og jeg vil godt kunne have det direkte på kroppen. Nu er det i tænkeboksen mht. hvad det skal blive til. Der er 37 g i "nøglet", og sikkert det samme på haspetræet. Har mere uld af samme slags, så der kan sagtens blive ihvertfald yderligere 50 g.
lørdag, januar 05, 2008
Strikker og strikker
lørdag, december 22, 2007
Engelelys på solhvervsdag
Ferie ferie siden i torsdags, som var en ren slappe af og strikkedag. Det blev til disse to engle fra Kastanie strik, som nu kan købes hos Tante Grøn i Odense. Vasket i vaskemaskinen på 40 gr., og de er blevet bedre filtet end jeg tidligere har set. Tror det hænger sammen med at de var blant nogle store håndklæder.
Fredag var handle ind dag og idag har jeg gjort rent, medens manden i huset har været syg. Forkølet - uha - det er ikke rart. Men nu skulle det lille hjem være klar til jul. I morgen gælder det juletræet, som skal tages ind og pyntes. Risene til ris á la manden skal koges og ligeså de små kartofler til brune kartofler. Og ænderne tager jeg op af fryseren i morgen tidlig - tror jeg nok er passende. Jakob kommer hjem i dag, og et sæt bedsteforældre kommer den 24.. Ganske enkelt og hyggeligt.
Så nu er det bare idag at sætte godter på bordet, flytte ind på sofaen og finde strikketøjet frem. Måske zappe lidt rundt efter en god film *s*, da det jo ikke lige er kælkevejr.
Rigtig glædelig jul kære bloggere der ude. Det er altid dejligt at læse Jeres blogge.
mandag, december 17, 2007
Diamonds are a girls...
Så er der lige Tyrkisk restetrøje, som jeg har taget op af ufo-kurven. Overvejer at strikke ribkanter på ærmerne nu, så det bliver en slags vestebluse. Synes jeg har set flere med den slags klædning her på det sidste, og da jeg ikke er så vild med mønsterstrikning, virker den idé nu ganske tiltrækkende. Med en langærmet t-shirt indenunder vil den måske være ok? Er der nogen der synes noget andet? Den er strikket i tvinni, opskrift efter idé af Bodil Neergaard fra MI.
fredag, december 07, 2007
En prøve
søndag, december 02, 2007
Kastanjedut
UUUHH der er allerede gået lang tid siden sidste opdatering her på bloggen. Har været i Sverige de to sidste weekender for at kigge efter en lille fritidshytte, hvor den lille familie kan slå sine folder såvel sommer som vinter, meeeen man skal nok ikke slå til sådan lige med det første. Nå men på strikkefronten ser det stort ud, hvis man kan sige det sådan. Kastanjehuen har været i vaskemaskinen to gange, og den er stadig for stor. Ihvertfald hvis jeg går ud i blæsevejr, som nu, vil den flyve af hovedet lige med det samme. Så enten skal jeg sy et fold midt bag, eller også kun tage den på i stille vejr. Den er super lækker varm, og er blevet helt blød. Totterne klippede jeg ned før vask, så de bare er nogle dutter, og det er jeg helt tilfreds med. Men jeg har da lavet andet. Turene til Sverige har gjort kål på et retstrikket sjal i tvinni på p. 4. Er absolut ikke noget at prale med, men er ok som et sofaaftensjal. Mermaid er nået hen til den sidste rouleaukant - og så er kroppen snart færdig. Ellers har jeg nørklet lidt på diamanter og et lille kastanje-hjerte er færdigt og skal i vaskemaskinen. Jakob har været hjemme i denne weekend - rigtig godt at se det glade menneske. I morgen er det mandag, og jeg kan sandelig godt fornemme at december kommer til at flyve meget hurtigt afsted.
søndag, november 11, 2007
Kastanjehue
Ellers strikker jeg sådan lidt på Mermaid, på sjaler, på sokker, på dit og dut og dat, som jeg har gang i. Der er nu een fordel ved at have meget igang, og det er at man sådan kan give sig til det man lige er i humør til.
Jeg har ikke rigtig noget på hjertet idag, så jeg går i køkkenet og bikser lidt aftensmad sammen.
søndag, oktober 28, 2007
Messebesøg
Så lykkedes det at vise Mermaid. Som det ses, skal jeg til kilen under ærmegabet. Altså næsten færdig med ryggen. Det er et rigtig godt strikketøj, og var det ikke fordi jeg, lige som så mange andre strikkere, lider af startitis, var jeg nok færdig med hele kroppen.
Var på håndarbejdsmesse i Fredericia i går, og købte kastanjehuestrikkekit - er ikke interessant at vise før den er færdig, da den skal valkes efter strikning, og tager sig dermed faconmæssigt lidt vanartet ud lige pt..
Det var hyggeligt, Jette og jeg fulgtes ad, så den stod på osen rundt, spisning, strikning og kaffedrikning. Geilske strikkekits, så jeg længe på. Det ser ud til at være noget meget lækkert garn, men må altså have noget færdig først. Hos Bente Rønberg stødte jeg på New Zeelandsk lammeuld lidt tykkere end DUO, samt noget nyt færøsk uldgarn. Det skal helt sikkert prøves. Har bestilt farvekort, som jeg glæder mig til. Apropos glæder mig til - så kigger jeg dybt i postkassen hver dag efter Spin Off, som skulle være sendt fra "over there" den 11. oktober, og nu skriver vi den 28., altså 17 dage undervejs indtil videre. Det er da lang tid ikk' 0s'? Vil lige se til tirsdag med, før jeg sprøger dem hvor det bliver af.
søndag, oktober 14, 2007
Ville have vist Mermaid
tirsdag, oktober 02, 2007
Rokketræf
lørdag, september 29, 2007
Ohøj Fanø
Det blev til viste indkøb. Noget lækkert uldgarn á la duo til 2X halstørklæder, addi turbo lace strikkepinde, der er så fantastisk lækre. Havde ellers svoret at jeg aldrig nogen sinde ville strikke med andet en ædeltræspinde (er fra den tid hvor kun Aeros kolde metalpinde var at købe), men addis turbo er helt tilpas på alle måder. Dem skal jeg ihvertfald have flere af. Den grønne dims er til hæftenåle, og nederst olivenarmbånd fra kastanien, som jeg nørklede lørdag morgen i solskin på terassen. Jamen det VAR da hyggeligt. Også de søde og strikkeglade mennesker man møder er på plussiden.
Havde jo også forestillet mig at skulle købe et Hanne Falkenberg kit, men der var jo strikkecafé 6. september på Badstuen i Odense hvor HF var på programmet, og ved samme lejlighed gav Tante Grøn 10% rabat på kits. Det ku' jeg jo ikke stå for, så Mermaid blev købt ind og jeg er da næsten halvvejs med kroppen. Viser den i næste indslag.
Skal til rokketræf i morgen. På Hørvævsmuseet i Krengerup. Tager min skønne rok med, så den forhåbentligt kan få lov at snorre lidt. Det har den nemlig ikke i den senere tid. Har haft alt for travlt og er bare helt træt på hverdagsaftnerne, så jeg kun lige orker at strikke sådan noget ligeud, som halstørklædet.
søndag, september 09, 2007
Trardardardaaaaaarr
Og se så lige. Det ligner da garn, omend et lidt rustikt garn. Ved ikke hvad jeg skal kalde det, men en hybrid af flamé, bouclè og tweed må det vel nærmest være. Er nu overrasket over hvor blødt det er. Det havde jeg bestemt ikke regnet med, da jeg havde på fornemmelsen at der kom for mange snoninger inden opvindingen på spolen. Det blev til 40 gram af viste blanding (troldeuld til filtning), fra Hjelholts uldspinderi. Nok ikke det aller nemmeste, håber jeg, at have med at gøre til spinding. Havde heller ikke forberedt det rigtigt. Mangler nogle håndkartere. Har faktisk et par bundter merino tops eller bånd på lageret, som Ulla siger er nemme. De skal findes frem nu lige omlidt.
tirsdag, september 04, 2007
Se liiiiigee hvad jeg har fået
Jeg er så jublende glad, og jeg kan næsten ikke få armene ned af bar' begejstring over min nyerhvervelse. Ved en tilfældig snak i kantinen om uld og strik, gjorde en super kollega mig opmærksom på muligheden for at købe en rok til rimelig pris. Og jeg tror da NOK det var en rimelig pris (500,-kr.) ssyyhh, tør næsten ikke nævne det.
Det er lige den model jeg har haft i tankerne i mange år. En Ashford traditional.
Har studeret i Elsa Kroghs "Spinderok, spinding og garn-design", men det er som jeg ikke bliver så meget klogere. Dog tror jeg nok at kunne konstatere at det er en dobbeltsnorsrok, og at
der vidst mangler en eller anden dims i forhold til spolebremsning.
Mht. at kunne spinde, skal jeg finde en bog der starter helt og aldeles fra bunden, for som det fremgår af nederste billede, af mit aller aller første forsøg på at spinde, så ANER jeg IKKE EN FLYVENDE FIS om hvordan man gør, men jeg skal lære det skal jeg. Kunne godt tænke mig at der var en tegning i bogen om hvad der er hvad, selvom jeg da godt kan regne ud hvad der er vingen og hvad der er spolen.
Jamen jeg er så glad for den, og jeg skal på rokketræf på Hørvævsmuseet den 30. september. Det kan jo være jeg har fundet ud af lidt mere til den tid ti hi. Er der nogen der har gode ideer til læsestof. Hvad med "The Ashford book of spinning", eller mon der findes en spinding for dummies?
Nå, men jeg går til rokken.
søndag, august 19, 2007
Bruger gerne pinde af bambus, og nu også sokker
onsdag, august 08, 2007
Jo det lykkedes vist
tirsdag, august 07, 2007
Hvordan i hulen......
torsdag, august 02, 2007
Ferieramt, men er her stadig...
fredag, juli 06, 2007
Hætter de huer mig ikke..
Jo, det er sandt. Munken er færdig, tror jeg nok jeg synes. Det har hele tiden været meningen at der ikke skulle hætte på. Det passer ikke rigtig til mig, og så er den besværlig, selvom jeg da godt kan se at hætten er det der gør den berettiget til at hedde "Munken". Har ikke hæftet ender på kraven, fordi jeg er lidt i tvivl om den skal være større. Den kan faktisk ikke blive på plads hvis den ikke lige får et par sting, så det taler jo for at gøre den større. På den anden side er det jo heller ikke smart at se pukkelrygget ud, når man tager frakke på. Jeg regner nemlig med at bruge den en
Denneher er strikket i 1 tråd tvinni og 2 tråde spinne. Skulle jeg strikke den igen, blev den ene spinni erstattet med alpaca, da det vil gøre selve strikningen mere komfortabel.
Det var vidst hvad jeg ville sige nu, men skal jeg hæfte ender, eller gøre kraven lidt større. Det vil måske se pænere ud??? Kom gerne med en kommentar *s*.
fredag, juni 29, 2007
Tradaaardaaardaaaaar
søndag, juni 17, 2007
Fææærrrdiiiiiigg
Lige en tilføjelse til foregående indlæg. Det er altså ikke kun hyggeligt fordi der kommer nogen og fortæller om garn og strik. Alene det at 25 - 30 strikkende kvinder er samlet til sludring og strikning. Det er bare hyggeligt.
søndag, juni 10, 2007
Jeg nåede det...
...lige inden solen forsvandt fra terassen. Skulle lige ha' Hottingerdværgen færdig og tage et billede. Man kan nu ikke helt se den pukkelryggede facon. Det må blive en anden gang. Ja nogle synes de er forfærdelig grimme, andre ikke. Sådan er det.
Var jo på strikkecafé i torsdags, og som Strikkeforsker siger, så var der afbud fra Helga Isager. Åbenbart i sidste øjeblik, men heldigvis kunne "Tante Grøn" træde til med kort varsel, så det endte jo med at blive rigtig hyggeligt alligevel. Der var modeller og strikkekits fra både Hanne Falkenberg, Tante Grøns eget design, og fra HI. Blev nu svært lun på HI's
Til Dorthe. Jeg har svaret dig på din blog, men hvis andre er interesseret, så er Sprite designet af Annette Danielsen og strikkes i Marianne Isagers merc. bomuld. Andet bomuld kan selvfølgelig anvendes, og hvis man ikke vil have de to tynde tråde med, gør det vidst ingen synderlig forskel, hvad tykkelsen angår.
tirsdag, juni 05, 2007
Sprite bruser igen
lørdag, maj 19, 2007
Ting Tager Tid
onsdag, april 25, 2007
Nyt og gammelt
Har feriedag idag. Det sidste ferie skulle jo afvikles inden 1. maj, så jeg har bare slappet af. Siddet noget af formidagen i min orange natkjole (sådan lidt harri christna - staves det sådan - agtigt), og strikket på den meget lillae slå om bluse. GODT der ikke var nogen der så det.
mandag, april 09, 2007
Jeg er ved at lære det, er jeg
På strikkefronten går det ok. Er næsten færdig med ryggen til "slå om" vesten, og har bakset lidt med munken, som jeg tænker at tage med på strikkecafé på torsdag.
Billeder i næste indlæg.
søndag, april 01, 2007
Sildeben og hønsefødder

Så kom perlerne på gled. Tak Dorthe, det hjalp med lidt varme. Det er åbenbart et tryklåg og ikke, som jeg troede, et skruelåg. Nå men nu er de frigivet. Og hvad har jeg så ellers lavet - ikke meget. Har strikket lidt på ryggen af "Slå om" blusen. Havde jo vrøvl med forstykket, og jeg har fået svar fra Lund + Lund, og samtidig fik jeg næsten svaret ved at strikke ryggen først, da mønsteret er bedre beskrevet dér. Ellers har jeg syet et par høns. Mønstret er fra Tildas Påske, lånt på biblioteket.
søndag, marts 18, 2007
Perlende nyheder

søndag, marts 04, 2007
Løst og fast om strikke...ligheder
Var på strikkecafé i torsdags. Hyggeligt, og kvinden fra Egtved kom og fortalte om egne finuldsfår. Der var lækkert garn i naturens egne farver og fine modeller. Det garn var altså ikke til at stå for. Faktisk lige sådan noget jeg har gået og tænkt på. Sådan noget til pinde 3, og som er lidt mere puffet end tvinni. Det gør nemlig, at jeg kan strikke det lidt pænere. Købte garn og opskrift til en model der er enkel, med bred rib på brystet og i kanterne, og med en pæn bådformet hals. Kan ikke vise den, da opskriften ikke har tegning eller billede. Så er der lige det med strikkefastheden, hvor forskriften er 22m/10 cm. Har nok nærmere 26m/10 cm. Strikker så i den største størrelse, og er hele tiden i tvivl om den nu kommer til at passe. Det ene øjeblik synes jeg den bliver for lille - det næste, for stor, men fortsætter lidt endnu. Kom så lige til at tænke på et farvekort jeg har fra Tingvad væv og garn - tror jeg nok det hedder. Det er også finuld i de lækreste farver. Det har nr. 7/2, dvs. totrådet og der går 7000 m/kg, og skulle give en strikkefasthed på 26m/10 cm på pinde 3. "Mit" finuld har en løbelængde på 450 m/100 g, dvs. 4500 m/kg. Det har nr. 10/2, og hvis det er angivet i samme målestok som uld normalt er angivet i, betyder det at det er totrådet og så skulle der gå 10.000m/kg. Det stemmer ikke..... Det er nok fordi der er visse ting udi uldgarns løbelængde og vægt, jeg ikke forstår mig på, selvom jeg bilder mig ind, at have en smule forstand på slige sager. Nå, men det korte af det lange er, at jeg rigtig godt kunne tænke mig at kreere bluser selv, men et lille kursus kan måske gavne. På farvekortet står der at garnet ligger i 50g nøgler pakket i 1kg/pose. Det er altså lidt utilnærmeligt, hvis man skal købe 1kg af hver af f.eks. 4 farver, hvis man skal eksperimentere lidt.P.s. har lige sat skildpadden øverst oppe i parantes ti hi.
søndag, februar 25, 2007
Vest i ret


søndag, februar 18, 2007
Et skridt frem og to tilbage....

Og hvad er det så lige jeg går og laver? Jo, altså udover en meget rund fødselsdag der begynder med et 5-tal :-§ deeet venter vi lige med, så har jeg revideret i mit patchwork-projekt. Ikke overraskende kunne jeg alligevel ikke affinde mig med de brune farver, jeg var begyndt på. Men nu, nu er farverne på plads - helt sikkert. Jeg har nok syet sådan ca. 5 blokke før jeg er nået til en beslutning. Selv den lille trekant i midten af billedet har været til diskussion. Den passer nemlig ikke til. Nok ser den tilforladelig ud her, men i virkeligheden sætter den tvivl i mit sind hele tiden. Jeg synes ellers ikke jeg sådan er per 19, men det er jo et temmelig stort arbejde, så jeg tager ingen chance. Det bliver altså som vist på billedet - trekanten i midten, men + en tilsvarende blok i grønne toner. Den viser jeg når en sådan er klar. Derefter skal jeg nok holde pause med at blogge patchwork ti hi, for det tager jo nok sådan ca. et års tid - mindst - at sy et helt tæppe. Jamen nu behøver jeg ikke alle de spekulationer over stoffer , nu er det bare at sy, når lysten melder sig. På strikkefronten har jeg fået mulighed for at se mønstret på Tweedie. Har lavet en strikkeprøve. Og godt det samme, for jeg ved allerede nu, at med shetlandsuld, som det originale garn er, og på pinde 4 - det er ikke mig. Den kan jo strikkes i andet garn, meeen ikke lige nu. Har tænkt lidt på sukkertrøjen fra "Strik á la Carte" (MI). Det passer mig fint med en tråd spinni og en tråd tvinni-alpaca. Er gået ½ nr. op i pindestørrelse i forhold til opskriften (tror der står forkert i opskr.), altså til p. 3½. Det giver den rette størrelse i bredden, men IKKE i højden. Har slået op til et ærme, men det bliver for stort, og så det faktum at man skal tage 15 m ud hen over ærmet efter 10 cm (det bliver da lidt michelin-agtig??), gør at jeg nok alligevel dropper den. Må jo nok også hellere bakse videre med Munken, som kun mangler ca. 1,3 ærme *s*, (ved ikke rigtig hvad det der *s* betyder, men jeg tror det går an her. Det skulle jo nødig hedde sig, at fordi man har rundet et meget skarpt hjørne, aldersmæssigt, at man så ikke kan være lidt nutidig). Fødselsdagsinfo følger i næste indslag.
onsdag, februar 07, 2007
Fææærrrrdiiig....
Nu er det måske efterhånden lidt trivielt med Butterfly, men vil altså lige sige at den er færdig. Og som forventet er den blevet længere efter vask. Lige nøjagtig lige tilpas, så det er jo heldigt. Den er lun og let og farven er perfekt til mig, så hvad mere kan man forlange. Det skulle måske lige være det, at jeg nok godt kunne have lavet kanterne lidt pænere, men nu er den taget i brug, og kommer ikke under bearbejdelse igen.


